Passiv rygning og lungekræft.

Kan det virkelig passe at passiv rygning udgør en sundhedsrisiko? Det er noget man har søgt at klarlægge gennem forskellige medicinske statistikker, såkaldte epidemiologiske undersøgelser.

Her er en oversigt over alle de epidemiologiske undersøgelser der er udarbejdet indtil 1997 af riskoen for at få lungekræft ved udsættelse for passiv rygning. Hills kriterier for styrke angiver med rødt om undersøgelsen er stærk nok til at antyde en sammenhæng.


Tabel I




Epidemiologiske undersøgelser af lungekræft blandt


ikke rygende ægtefæller til rygere

Forfatter

År

Land

Mænd eller Kvinder

antal lungekræft tilfælde

Gennemsnit af relativ risiko

95% konfidens interval

Garfinkel 1

1981

USA

K

153

1.18

(0.90 - 1.54)

Chan

1982

Hong Kong

K

84

0.75

(0.43 - 1.30)

Correa

1983

USA

K

22

2.07

(0.81 - 5.25)

M

8

1.97

(0.38-10.32)

Trichopoulos

1983

Grækenland

K

77

2.08

(1.20-3.59)

Buffler

1984

USA

K

41

0.8

(0.34-1.90)

M

11

0.51

(0.14-1.79)

Hiramaya

1984

Japan

K

200

1.45

(1.02-2.08)


M

64

2.24

(1.19-4.22)

Kabat 1

1984

USA

K

24

0.79

(0.25-2.45)

M

12

1

(0.20-5.07)

Garfinkel 2

1985

USA

K

134

1.23

(0.81-1.87)

Lam W

1985

Hong Kong

K

60

2.01

(1.09-3.72)

Wu

1985

USA

K

29

1.2

(0.50-3.30)

Akiba

1986

Japan

K

94

1.5

(0.90-2.80)

M

19

1.8

(0.40-7.00)

Lee

1986

UK

K

32

1

(0.37-2.71)

M

15

1.3

(0.38-4.39)

Brownson 1

1987

USA

K

19

1.68

(0.39-6.90)

Gao

1987

Kina

K

246

1.19

(0.82-1.73)

Humble

1987

USA

K

20

2.2

(0.80-6.60)

M

8

4.82

(0.63-36.56)

Koo

1987

Hong Kong

K

86

1.64

(0.87-3.09)

Lam T

1987

Hong Kong

K

199

1.65

(1.16-2.35)

Pershagen

1987

Sverige

K

70

1.2

(0.70-2.10)

Butler

1988

USA

K

8

2.02

(0.48-8.56)

Geng

1988

Kina

K

54

2.16

(1.08-4.29)

Inoue

1988

Japan

K

22

2.25

(0.80-8.80)

Shimizu

1988

Japan

K

90

1.08

(0.64-1.82)

Choi

1989

Korea

K

75

1.63

(0.92-2.87)

M

13

2.73

(0.49-15.21)

Hole

1989

Skotland

K

6

1.89

(0.22-16.12)

M

3

3.52

(0.32-38.65)

Svensson

1989

Sverige

K

34

1.26

(0.57-2.81)

Janeric

1990

USA

K

144

0.75

(0.47-1.20)

M

44

0.75

(0.31-1.78)

Kalandidi

1990

Grækenland

K

90

2.11

(1.09-4.08)

Sobue

1990

Japan

K

144

1.13

(0.78-1.63)

Wu-Williams

1990

Kina

K

417

0.7

(0.60-0.90)

Liu Z

1991

Kina

K

54

0.77

(0.30-1.96)

Brownson 2

1992

USA

K

431

1

(0.80-1.20)

Stockwell

1992

USA

K

62

1.6

(0.80-3.00)

Liu Q

1993

Kina

K

38

1.66

(0.73-3.78)

Du

1993

Kina

K

75

1.09

(0.64-1.85)

Fontham

1994

USA

K

651

1.29

(1.04-1.60)

Layard

1994

USA

K

39

0.58

(0.30-1.13)

M

21

1.47

(0.55-3.94)

Zaridze

1994

Rusland

K

162

1.66

(1.12-2.46)

Kabat 2

1995

USA

K

67

1.08

(0.60-1.94)

M

39

1.6

(0.67-3.82)

Schwartz

1996

USA

K

185

1.1

(0.72-1.68)

M

72

1.1

(0.60-2.03)

Sun

1996

Kina

K

230

1.16

(0.80-1.69)

Wang S-Y

1996

Kina

K

82

2.53

(1.26-5.10)

Wang T-J

1996

Kina

K

135

1.11

(0.67-1.84)

Cardenas

1997

USA

K

150

1.2

(0.80-1.60)

M

97

1.1

(0.60-1.80)

Jöckel-BIPS

1997

Tyskland

K

53

1.58

(0.74-3.38)

M

18

1.58

(0.52-4.81)

Jöckel-GSF

1997

Tyskland

K

242

0.93

(0.66-1.31)

M

62

0.93

(0.52-1.67)

Ko

1997

Taiwan

K

105

1.3

(0.70-2.50)

Nyberg

1997

Sverige

K

89

1.2

(0.74-1.94)

M

35

1.2

(0.57-2.55)

Data i denne tabel blev taget fra den angivne undersøgelse. I Swartz (1996), Jöckel-BIPS (1997) og Nyberg (1997) undersøgelserne, er relative risiko and konfidens intervallet givet for kønnene samlet. Disse oplysninger er opdelt baseret på det respektive antal tilfælde opgivet for hvert køn, under antagelse af den samme relative risiko for hvert køn.



Tabel II



Epidemiologisk undersøgelse af lungekræft blandt


ikke rygere der angives at være udsat for passiv rygning på arbejdspladsen

Forfatter

År

Land

Mænd eller Kvinder

Gennemsnit af relativ risiko

95% konfidens interval

Kabat 1

1984

USA

K

0.68

(0.32-1.47)


M

3.27

(1.01-10.62)

Garfinkel 2

1985

USA

K

0.93

(0.55-1.55)

Wu

1985

USA

K

1.3

(0.50-3.30)

Lee

1986

UK

K

0.63

(0.17-2.33)

M

1.61

(0.39-6.60)

Koo

1987

Hong Kong

K

1.19

(0.48-2.95)

Shimizu

1988

Japan

K

1.18

(0.70-2.01)

Janerich

1990

USA

K & M

0.91

(0.80-1.04)

Kalandidi

1990

Grækenland

K

1.7

(0.69-4.18)

Wu-Williams

1990

Kina

K

1.1

(0.90-1.60)

Brownson 2

1992

USA

K

0.79

(0.61-1.03)

Stockwell

1992

USA

K

no statistically significant association

Fontham

1994

USA

K

1.39

(1.11-1.74)

Zaridze

1994

Rusland

K

1.23

(0.74-2.06)

Kabat 2

1995

USA

K

1.15

(0.62-2.13)

M

1.02

(0.50-2.09)

Schwartz

1996

USA

K & M

1.5

(1.00-2.20)

Sun

1996

Kina

K

1.38

(0.94-2.04)

Wang T-J

1996

Kina

K

0.89

(0.46-1.73)

Jöckel-BIPS

1997

Tyskland

K & M

2.37

(1.02-5.48)

Jöckel-GSF

1997

Tyskland

K & M

1.51

(0.95-2.40)

Ko

1997

Taiwan

K

1.1

(0.40-3.00)

Nyberg

1997

Sverige

K & M

1.6

(0.90-2.90)

Oplysninger i denne tabel blev hentet fra den angivne undersøgelse.

Tabel III


Epidemiologiske undersøgelser af lungekræft


blandt aldrig rygere der angives at være udsat for passiv rygning


i barndommen

Forfatter

År

Land

Mænd eller kvinder

Gennemsnit af Relativ Risiko

95% konfidens interval

Correa

1983

USA

K

no statistically significant association

Garfinkel 2

1985

USA

K

0.91

(0.74-1.12)

Wu

1985

USA

K

0.6

(0.20-1.12)

Akiba

1986

Japan

K & M

no statistically significant association

Gao

1987

Kina

K

1.1

(0.70-1.70)

Koo

1987

Hong Kong

K

0.55

(0.17-1.77)

Pershagen

1987

Sverige

K

1

(0.40-2.30)

Svenson

1989

Sverige

K

3.3

(0.50-18.80)

Janarich

1990

USA

K & M

1.3

(0.85-2.00)

Sobue

1990

Japan

K

1.28

(0.71-2.31)

Wu-Williams

1990

Kina

K

0.85

(0.65-1.12)

Brownson 2

1992

USA

K

0.8

(0.60-1.10)

Stockwell

1992

USA

K

1.7

(1.00-2.90)

Fontham

1994

USA

K

0.89

(0.72-1.10)

Zaridze

1994

Rusland

K

0.98

(0.66-1.45)

Kabat 2

1995

USA

K

1.63

(0.91-2.92)

Sun

1996

Kina

K

2.29

(1.56-3.37)

Wang T-J

1996

Kina

K

0.91

(0.56-1.48)

Jöckel-BIPS

1997

Tyskland

K & M

1.05

(0.50-2.22)

Jöckel-GSF

1997

Tyskland

K & M

0.95

(0.64-1.40)

Ko

1997

Taiwan

K

0.8

(0.40-1.60)

Oplysninger i denne tabel blev hentet fra de angivne undersøgelser


Tabel IV

Epidemiologiske undersøgelser af lungekræft


blandt ikke rygere der angives at være udsat for passiv rygning


udenfor hjemmet/udenfor arbejdspladsen

Forfatter

År

Land

Mænd eller Kvinder

Gennemsnitlig Relativ Risiko

95% konfidens interval

Garfinkel 2

1985

USA

K

1.42

(0.75-2.70)

Lee

1986

UK

K

0.61

(0.29-1.28)

M

1.55

(0.40-6.02)

Janerich

1990

USA

K & M

0.59

(0.43-0.81)

Stockwell

1992

USA

K

no statistically significant association

Fontham

1994

USA

K

1.5

(1.19-1.89)

Kabat 2

1995

USA

K

1.22

(0.69-2.15)

M

1.39

(0.67-2.86)



'Overvældende' beviser

9 ud af 115 undersøgelser opfylder Hills kriterier for tilstrækkelig styrke til at der kan være en sammenhæng. Det er de 'overvældende' beviser for at passiv rygning 'forårsager' lungekræft. Hos Roeg er vi ikke overvældede. 106 af undersøgelserne finder ingen sammenhæng.

Forklaring

Lungekræft er den stærkeste indikator for om passiv rygning er skadelig for ikke rygere, da det er den sygdom der er stærkest associeret med aktiv rygning. Derfor er undersøgelser af om passiv rygning kan give lungekræft meget interessante for at afklare om der overhovedet er en risiko.

Undersøgelserne er såkaldte epidemiologiske undersøgelser. For epidemiologiske undersøgelser gælder at de skal være statistisk signifikante for at have gyldighed. Desuden skal den association som undersøges have en vis styrke for at være gyldig.

Styrken i associationen kaldes den relative risiko (RR). Hvis RR er 1.0 siges associationen at være helt neutral, dvs ingen effekt af udsættelse. Hvis RR er mindre end 1.0 har udsættelsen en beskyttende effekt. Hvis RR er større end 1.0 har udsættelsen en skadelig effekt. Imidlertid har praktisk erfaring vist at der er en vis tilfældighed i statistiske undersøgelser, og andre faktorer kan spille en rolle. Derfor ønsker man en vis styrke i associationen. Der findes forskellige styrke kriterier. Men det svageste kriterium er Hills kriterie. Ifølge Hills kriterie skal RR være mindre end 0,5 eller større end 2.0 for at have tilstrækkelig styrke til at man kan tale om en ægte association. Tilstrækkelig styrke er i øvrigt ikke noget bevis.

Statistisk signifikans opnås når 95 % confidens intervallet ikke omfatter RR på 1.0.

Oplysningerne er oversat fra engelsk. De er hentet fra Minnesotans Against Smoking Bans, med tilladelse.



(Roeg, den 28 maj 2005)