Valgugens første bombardement.
Dæmagogerne i sundhedsbataljonerne har i den forløbne uge chikaneret borgerne med mere endeløst fjolleri. Det er ikke kun politikerne der, i egenskab af at være levebrødsdæmagoger, afgiver løfter. Valgkampen benyttes af sundhedsdæmagoger til at politikere og vælgere skal hjernevaskes i vigtigheden af 'sundhed'.
Fattige rygere.
Dæmagogerne i sundhedbrigaden er 'skuffede' over at de fattige ikke vil holde op med at ryge. Sundhedsdæmagogerne roser sig selv for at de 'rige' er 'kloge' nok til at have holdt op med at ryge. De 'rige' siger i hvert fald at de er holdt op. De er sikkert kloge nok til at lyve. Eller også er de kloge simpelthen lettere at hjernevaske fordi de kan læse. De 'fattige' er således beskyttet imod hjernevaskning fordi de er dårlige til at læse.
Det kan sundhedsdæmagogerne ikke lide. Derfor har de indfanget nogle fattige rygere, placeret 'rygestop' i deres synsfelt, og spurgt dem hvad de synes om det. På grundlag af de fattiges udtalelser, er sundhedsdæmagogerne ved at udarbejde en slagplan for hvordan de fattige skal hjernevaskes til at holde op med at ryge.
Det kan man udlede af denne artikel i Jyllandsposten den 23 oktober 2007. En professionel dæmagog ved navn Charlotta Pisinger giver den hele armen med gruppepres og samlevere. Cancer baronesse Inge Haunstrup Clemmensen sekunderer med godnathistorier om at cigaretindustrien 'markedsfører tobak som den luksus mange lavtuddannede har råd til'. Det er naturligvis noget sludder. Reklamer for cigaretter har været forbudt siden 2002. Cigaretindustrien kan slet ikke markedsføre tobak, hverken overfor lavtuddannede eller højtuddannede.
Tilsætningsstoffer i cigaretter.
Der er ingen ende på de tosserier som sundhedsdæmagogerne kan finde på at fremføre om tobak og cigaretter. Historier om 'tilsætningsstoffer' har cirkuleret i årevis i USA, og de er åbenbart også kommet til Danmark. Nu skal borgerne hjernevaskes med en ide om at 'tilsætningsstoffer' i cigaretter gør dem 'vanedannende'. Det fremgår af denne artikel i Politiken den 25 oktober 2007.
Der skal nok findes tilsætningsstoffer i en del cigaretter. Hos House of Prince kan man læse at de primært bruges til at give tobaksprodukter bestemte smagskarakteristika. Det er naturligvis for at beskytte sig imod efterligninger fra konkurrenter. Desuden må man antage at nogle tilsætningsstoffer kan øge cigaretternes holdbarhed. Meget vel, cigaretterne skal smage på samme måde år efter år, og gamle cigaretter skal kunne ryges. Det kan vel ikke være så svært at forstå. Er man interesseret i at ryge cigaretter uden tilsætningstoffer, findes de på markedet. Hvis man ønsker det, kan man ryge dem.
Men for sundhedsdæmagoger er det ikke nok at respektere folks ønsker. Derfor udspreder de rygter om at tilsætningsstoffer i tobak gør cigaretter 'vanedannende'. Det er naturligvis noget sludder. Det er noget dæmagogerne siger fordi de vil i avisen med deres ammestuehistorier.
Det 'vanedannede' 'stof' der findes i cigaretter hedder tobak. Længere er den historie ikke.
Radon psykoser.
I snart et årti har der i USA huseret rygter om at radon skulle være en kilde til lungekræft. Eftersom sundhedsdæmagogerne ikke har den fjerneste anelse om hvad hovedkilden til lungekræft er, skyder de skylden på alt og alle. Det er for at aflede opmærksomheden fra det faktum at de ikke selv aner det. Derfor spiller hysteri om radon en vigtig rolle.
Radon er en tung gasart som er meget sjælden. Den findes i visse uran- og radium miner. Der optræder gasarten i meget høje koncentrationer, og giver anledning til en meget høj forekomst af lungekræft blandt minearbejderne. I alle andre tilfælde optræder radon kun som et sjældent sporstof.
Dette danner grundlag for spekulationer om at nogle få radon molekyler skulle kunne give lungekræft. Det er hvad denne artikel i Berlingske Tidende den 27 oktober 2007 handler om.
Det er naturligvis noget sludder at man får lungekræft fordi der ligger 3 radon molekyler og samler støv i et hjørne af kælderen. Af artiklen fremgår at ved udsættelse for radon “fordobles risikoen for at få lungekræft”. Det betyder at RR for radon og lungekræft er omkring 2. Radon i et hjem har derfor overhovedet ingen betydning for om man får lungekræft, medmindre man bor i en gammel uranmine. Det er ren alarmisme som skal iscenesætte 'forskeres' optræden som sprællemænd i pressen.
(Roeg, den 27 oktober 2007)