Tanker om sundhed.

Vi bombarderes med befalinger om sundhed. Du skal være sund!

Når du køber ind, skal du tænke på sundhed. Når du arbejder, skal du passe på din sundhed. Når du piller næse, bør du overveje de sundhedsmæssige konsekvenser. Men hvad er egentlig 'sundhed'? Lad os undersøge det.

Definition af sundhed.

Vi starter med en artikel i Politiken den 26 februar 2007, under overskriften Vindrikkere er sundere end øldrikkere. Artiklen tager udgangspunkt i en 'undersøgelse' foretaget af Center for Alkoholforskning og Institut for 'Folkesundhed'. 'Undersøgelsen' gik ud på at spionere i borgernes indkøb ved at gennemgå kasseboner fra Bilka og Føtex. Ud fra indkøbene, blev kassebonerne sorteret i to kategorier – vindrikkere og øldrikkere. Vi må gå ud fra at kriteriet der blev sorteret efter var om der var indkøb af vin eller øl sammen med de øvrige varer.

I de to kategorier blev de øvrige varer så undersøgt. Det viser sig at vindrikkere køber en anden type fødevarer end øldrikkere. Vindrikkernes fødevarer fremhæves som værende mere 'sunde' end de varer som øldrikkerne vælger. Vindrikkerne vælger for eksempel hyppigere olivenolie og kalorielette oste end øldrikkerne gør. Øldrikkerne vælger derimod hyppigere fødevarer som smør og svinekød. På grundlag af disse iagttagelser, blev vindrikkerne karakteriseret som 'sundere' end øldrikkerne.

Så langt, så godt.

Men læg mærke til noget. Ingen af kunderne blev undersøgt. Ingen af dem fik målt deres helbred. Der var ingen målinger af blodtryk, fastsættelse alder eller køn. Ingenting! Alligevel blev vindrikkerne karakteriseret som 'sundere' end øldrikkerne. En person karakteriseres altså som 'sund' hvis vedkommende køber og forbruger bestemte fødevarer. Hvis vedkommende køber og forbruger andre fødevarer, karakteriseres vedkommende som 'usund'.

Nu er vi klar til at definere begrebet 'sundhed'.

Sundhed er at man efterlever bestemte befalinger om hvad man skal forbruge. Følger man ikke befalingerne, stemples det som usundhed.

Hvem fremstiller befalingerne?

Befalingerne fremstilles af personer som har taget ophold i institutioner som førnævnte Center for Alkoholforskning og Institut for 'Folkesundhed'. Eksempler på andre lignende institutioner er Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og 'Sundhedsstyrelsen'. Disse institutioner er befolket af fanatiske læger, sygeplejersker og deres medløbere. De udarbejder dekreter om hvad de anser for at være rigtigt og forkert. Det der er rigtigt kaldes 'sundhed' og det der er forkert kaldes 'usundhed'. Dekreterne omsættes i planer, som fanatikerne vil erstatte borgernes planer med.

Hvad er det der sker?

Et led i at erstatte en borgers planer med fanatikernes planer er propaganda. Hver gang man læser at noget er 'sundt' er det et stykke propaganda, forklædt som 'videnskab', som skal opdrage borgeren til at gøre noget andet end vedkommende selv har lyst til. Således skal borgerens planer erstattes med de fanatiske diktatorers planer.

Fanatikerne udgør en selvbestaltet, foretrukken elite. Ved hjælp af pseudovidenskab ophøjer de sig selv til guder, som alle og enhver har at svare overfor. Det politiske etablissement skælver når den foretrukne elite trækker propagandakanonen op af det røgfrie krudtkammer. Ve den der vover at tale diktorerne imod! De får en tur igennem propagandamaskinen, med ævl om at være 'rollemodeller', om at gøre borgerne 'sundere' og om at 'gøre det for børnenes skyld'.

'Sundhed' er humbug. Borgere er forskellige. Nogle borgere er villige til at bytte et slid på kroppen for bestemte utiliteter. Hvis diktatorerne mener at det er 'forkert', stempler de straks den arme borger som 'usund' og 'farlig' for sine medborgere.

Der er intet ny under solen. Blandt menneskene har der altid eksisteret dem som mener at de alene ved hvordan alle andre mennesker skal leve. Disse despotiske personligheder rotter sig samme i store bevægelser og retter deres fokus imod et eller andet, som giver dem påskud til at manipulere deres medmennesker. Despoterne skyer ingen midler. I vor tid bruger de 'sundhed' som påskud til at udøve deres despoti.

Tre konkrete eksempler.

Det første eksempel stammer fra en udtalelse som den britiske Prins Charles kom med under et besøg i Abu Dhabi. Her udtalte prinsen at man burde 'forbyde Big Mac'. Det blev MacDonalds naturligvis skuffede over. Men de har forbudt rygning i deres 'restauranter' på grundlag af spekulativ 'passiv rygning videnskab'. MacDonalds har udvist eftergivenhed overfor den herskende elite med sit rygeforbud. På det grundlag er den herskende elite blevet bestyrket, og kommer nu efter MacDonalds. Måske skulle MacDonalds have forstået Winston Churchills mundheld om at ”An appeaser is one who feeds a crocodile, hoping it will eat him last”. Krokodillen er blevet burgersulten. Læs om Prins Charles' udtalelser i Berlingske Tidende, den 28 februar 2007.

Det andet eksempel stammer fra det hjemlige. I et forsøg på eftergivenhed overfor sundhedsdespoterne, vil 'familie'- og 'forbruger'minister Carina Christensen indføre forbud imod lakridspiber og vingummibamser i vuggestuer og børnehaver. De små må ikke få en småkage. En despotisk læge ved navn Vibeke Manniche vil have hvad hun kalder et 'regulært forbud'. Det er da lige til at gennemskue. Læs om kageforbuddet hos de små, i Berlingske Tidende, den 24 februar 2007.

Det tredje, og sidste eksempel drejer sig om rygning. Her udtaler en af despoterne i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, sig om en spørgeskemaundersøgelse blandt unge. Konklusionen er at 'unge forstår budskabet om rygning'. Derfor er de, i overensstemmelse med definitionen på 'sundhed', blevet 'sundere'. Man har ikke målt på de unges helbred. Man har udspurgt dem om hvorvidt de lever op til den herskende elites dekreter. Det gør de i højere grad end for 10 - 15 år siden. Det er fordi propagandaen er blevet intensiveret. Læs om 'budskaberne' i Politiken, den 27 februar 2007.

Det er dit liv.

Dit liv tilhører dig. Ingen foretrukken elite har ret til at stille dig til skue. Ingen foretrukken elite har ret til at forsøge at herske over dig, uden at svare for vælgernes dom. Ingen foretrukken elite har ret til at herske over borgerens frie valg på det frie marked.

Hvis du ikke som borger gør oprør imod tyrannerne, så vil de fortsætte i en uendelighed. Det er efterhånden meget længe siden borgerne burde have grebet til modværge. Hvornår sker det?

(Roeg, den 2 marts 2007)