Inflation i professorater.

Der var en gang hvor man skulle være et geni for at blive professor. Man skulle være en Albert Einstein eller en Niels Bohr. Det var en ære at være professor. Denne akademiske titel var reserveret for de få der var kloge og havde bevist deres akademiske værdi.

Sådan er det ikke længere. Professorater uddeles i dag med rund hånd. Ethvert fæhoved kan blive professor. Betegnelsen professor betyder i dag at man er et æselhoved.

I Lund, Sverige er der et Universitet med en Kvindeklinik Der huserer en professor ved navn Göran Samsioe. Man tænker sig at sådan en professor må lave vigtige gerninger. Måske opfinder professoren en ny kur imod kræft eller opdager et nyt gen. Professoeren må være at stort geni. Hvad mon sådan et geni bruger sin tid på?

I Lund bruger professor Göran Samsioe sin tid på at studere unge pigers bryster. Menneskeheden har i årtusinder undret sig over kilden til hængebrysteri. Nu har professoren endelig løst gåden. Hængebryster skyldes unge pigers brug af brystholdere! Eureka! Det er lige til en Nobel pris. Kan vi få flere af den slags opdagelser?

Enhver kan tænke sig at det må være muntert at gå i unge pigers brystholdere for at se hvad der mon skjuler sig i dem. At man skal kunne besmykke sig med titel af professor i den anledning, det forbliver en gåde.

Man forstår at professorens interesse for brysterne aftager når pigerne fejrer deres 20 års fødselsdag.

Læs om unge pigers hængebryster i fpn den 8 april 2008.

I Danmark kan man også blive professor. Sådanne professorer kan nå til de højeste poster i nationen. En professor Bente Klarlund Pedersen har således sin gang i noget der hedder Det Nationale Råd for Folkesundhed. Vi forstår at folkesundhed må være et vigtigt begreb.

Hvad kan professor Bente Klarlund Pedersen så berige os med? Den 7 april 2008 kan man i Ekstra Bladet læse at professoren mener at unge menneskers hjerner kan tage skade af at drikke alkohol. Det professoren forsøger at fortælle os er at alkohol er giftigt. Eureka! Det har menneskeheden ikke vidst i årtusinder. Det er en gave til borgerne at de har en professor til at forkynde den slags mysterier.

Læs om at alkohol er giftigt i Ekstra Bladet den 7 april 2008.

Amerika er verdens mægtigste nation. USA besidder den største rigdom i verden. USA har verdens mægtigste militær. USA sender raketter ud i verdensrummet. I Amerika må de have det klogeste professorer.

Amerikanske professorer forsker i vigtige emner. Et eksempel på noget sådant er fjernsyn på børnenes værelser. Det er ikke umiddelbart klart hvorfor det skal være så vigtigt at vide noget om, at man skal sætte professorer til at undersøge sagen. En undersøgelse offentliggjort i Minneapolis løfter sløret for os.

Det er sundhed der er på dagsordenen.

Forskerne i Minneapolis har udsendt spørgeskemaer om fjernsyn på børneværelser. Forskerne har naturligvis ikke selv været ude at undersøge de formastelige fjernsyn. Det er deres tid for værdifuld til. Det er de undersøgte selv der udfylder spørgeskemaerne. De undersøger med andre ord sig selv, og sender spørgeskemaerne til de fine professorer.

Konklusionen af alt dette spørgeskema videnskab er klar. Forskerne siger at fjernsyn på børneværelset er usundt. Ingen har fået undersøgt deres helbred, så vi forstår at sundhed ikke har noget som helst med helbred at gøre.

Amerikanske professorer er akkurat lige så tåbelige og uvidende som svenske forskere i ungpigers hængebryster og danske professorer der forsker i alkohols giftighed.

Læs om de usunde, men helbredsneutrale fjernsyn i Berlingske Tidende, den 7 april 2008.

(Roeg, den 10 april 2008)