Alkohol er 'sundt'.
Sundhed er en farce. Mens rene plattenslagere spiller eksperter og udråber farvestoffer i sodavand til at være sundhedsskadelige udbasunerer andre at alkohol er sundt. Det er fuldkommen meningsløst. Sundhed er dadaisme.
Lad det være slået fast en gang for alle. Alkohol er giftigt. Der er ingen tvivl om at alkohol er en sjælelig gevinst for mange mennesker. Men at det skulle være godt for helbredet at drikke alkohol er et falsum. Hvis man drikker alkohol skal man gøre det fordi man kan lide det, ikke i den tro at det er godt for helbredet. For alkohol er meget skidt for helbredet.
Jævnligt kan man læse nonsens om at alkohol er 'sundt'. Brugen af ordet 'sundt' fingerer at det skulle være godt for helbredet. Øl, vin og spiritus bliver jævnligt udråbt som helsefrembringende. Det er noget sludder. Alkohol er den eneste gift af betydning som borgerne optager. Hvert år drikker danske borgere 50 millioner liter alkohol. Der er ingen anden gift som vi optager i så store mængder. Alligevel er danske borgere autistisk optaget af 'tilsætningsstoffer' i leverpostej, 'farvestoffer' i sodavand og 'partikler' i luften. Den type idioti kan vi takke sundismen for.
Sundhed er det største bedrag menneskeheden er blevet udsat for. Det eneste der rigtigt giver mening at forholde sig til er alkohol.
Opium, cannabis, tobak og kaffe er fuldkommen ligegyldige i denne sammenhæng. Disse 'gifte' har alt for lille betydning til at man kan måle dem på befolkningsniveau. I dag er den eneste 'gift' af betydning alkohol.
Disse ord er ikke skrevet for at skræmme nogen fra at drikke alkohol. Alkohol er, ligesom alle de andre stimulanser som mennesker bruger, kommet for at blive. Det eneste vi ikke har brug for er sundismen. Den skal i graven snarest muligt.
Den 13 maj 2008 har den statslige TV propaganda på DR proklameret at 'Vin på Pinot Noir er sundest'. Med den slags ideer er det ikke svært at forstå hvorfor danske borgere er flittige gæster på landets offentlige sygehuse. Vil Danmarks Radio mon snart proklamere at det er 'sundt' at drikke petrolium?
Læs om den 'sunde' rødvin på DR den 13 maj 2008.
(Roeg, den 13 maj 2008)