Parfume forbud.
Partiet Det Radikale Venstre (RV) vil nu have forbudt parfume i det 'offentlige rum'. RV er en af højborgene for politisk korrekthed i Danmark. RV vil have rygning af tobak forbudt i det 'offentlige' rum. Det er helt naturligt for RV at foreslå et parfume forbud.
Det er en ekstrem form for tåbelighed der breder sig. Det er ikke tilfældigt. Det er en del af en planlagt process. Alt hvad der er 'rent' og 'sundt' bliver for tiden propagandiseret. Borgerne skal være 'rene' og 'sunde' så 'samfundet' kan spare en zilliard kroner på at borgerne er 'rene' og 'sunde'. Men hvem er 'samfundet' egentlig. Ret beset er det borgerne. Så for at borgerne kan spare deres egne ressourcer, skal man lovgive dem til at være 'rene' og 'sunde'. Hvad med at overlade til borgerne selv at afgøre om de ønsker at være 'rene' og 'sunde'? Måske ønsker borgerne at bruge nogle af deres ressourcer på at være 'snavsede' og 'usunde'. Måske sparer borgerne slet ikke ressourcer på at være 'rene' og 'sunde'.
Så er der molekylehysterikerne som himler op om at andres molekyler invaderer dem. Hvis man mener at man ikke kan tåle andre menneskers parfume og tobaksrøg, hvad er så den logiske konsekvens? At undgå andre mennesker, naturligvis. Flyt på landet.
Men logisk konsekvens er ikke nok. Alting skal vendes på hovedet. Det gør man med 'videnskab' der 'beviser' at 'passiv rygning dræber' og at parfume 'forårsager' allergi. Denne 'videnskab' bruges som påskud til at tyrrannisere borgerne med rygeforbud og parfumeforbud. Og man kalder forbuddene for frihed, f.eks. røgfrihed og parfumefrihed. Måske finder man en dag på at kalde et parkeringsforbud for en parkeringsfrihed....
Det er ikke kun i Danmark at disse tendenser findes. I USA har den slags floreret mange steder, i kølvandet på rygeforbud, f.eks. her. Idiotien får en tand til. Fagre nye verden raser rundt om os.
Læs om Det Radikale Venstres eskalerende idioti i Ekstra Bladet den 12 juli 2006.
(Roeg, den 12 juli 2006)