Omskæringshysteri.
For Gud ved hvilken gang er den gal med tolerancen. Denne gang er det omskæring af drengebørn den er gal med. Det er en almindelig praksis blandt jøder og muslimer. Det er også ret udbredt i USA. De statslige barnepiger har 'opdaget' at omskæring af drengebørn er 'forkert'. Så det vil disse priviligerede snyltere til barnepiger have forbudt.
Lad os lige undersøge det materielle i sagen.
Omskæring af drengebørn består i at man fjerner lidt forhud fra penis (tissemanden). Det sker mens drengebarnet er baby, kort tid efter fødslen. Dette ingreb har ingen betydning for den voksne mands seksuelle formåen. Det påvirker ikke den omskårne mands mulighed for et sexliv. Han forhindres ikke i at få børn. Der er visse omstændigheder under hvilken hygienen for penis er forbedret ved omskæring.
Med andre ord er dette 'indgreb' ret trivielt. Millioner af mænd er blevet omskåret, uden at de af den grund står og tåreperser over det som voksne. I praksis er det blot en pudsighed at være omskåret. Der er ikke nogen lemlæstelse. Det er simpelthen for trivielt til at nogen skulle gide at beskæftige sig med det.
Kvindelig omskæring.
I visse dele af Afrika har man 'tradition' for at foretage noget som kaldes 'kvindelig omskæring'. Det er en meget uheldig betegnelse, for det skaber er billede af at man kan sammenligne omskæring af mænd med 'omskæring' af kvinder.
Lad os lige undersøge det materielle i sagen.
En 'kvindelig omskæring' som den praktiseres i visse dele af Afrika består i at pigebørns klitoris bliver klippet af. I nogle tilfælde bliver andre dele af pigens kønsåbning skåret væk eller på anden måde skamferet. Der kan være tale om at sy den skamferede kønsåbning sammen. Når den voksne kvinde bliver gravid, skal denne sammensyede kønsåbning skæres op for at hun kan føde.
Det er klart at når man afklipper kvindens klitoris, så afskærer man kvinden fra en seksuel funktion. Hun afskæres fra at have nogen stor fornøjelse af et sexliv. Dette kan man med god ret kalde en lemlæstelse.
Praksis med at fjerne dele af kønsåbningen har meget negative hygieniske konsekvenser. Det er specielt tilfældet hvor kvindens kønsåbning er blevet syet sammen, og skal skæres op ved en fødsel. Det er både unødvendigt smertefuldt og udsætter kvinden for alle mulige infektionssygdomme.
Med andre ord er der tale om et indgreb som er alt andet end trivielt. Der er vitterligt 'omskårne' kvinder som offentligt har begrædt at de er blevet lemlæstet på denne måde.
I modsætning til den mandlige omskæring, er den 'kvindelige omskæring' et indgreb som har betydelige negative konsekvenser for kvinden, både emotionelt og hygienisk.
Konklusion.
Omskæring af drengebørn er i orden. Det skal ikke forbydes. De statslige barnepiger der har fundet på det 'behov' bør afskediges. Det er tydeligt at de har kastet sig over et mindretal, som kan jordes af flertalsvældet.
Kvindelig omskæring er ikke i orden. Et forbud er på sin plads i Danmark. Der eksisterer allerede en sådan lov.
Desværre er den lov også gældende i andre lande. Det betyder at forældre kan blive straffet hvis deres pigebørn er blever 'omskåret' i udlandet, f. eks. i et af de lande i Afrika hvor dette er praksis. Det er naturligvis en destruktiv praksis. Men princippet om at udvide dansk lov til at gælde i andre lande er betænkeligt. Danske myndigheder har ingen representation i udlandet, og da slet ikke i lande i Afrika hvor 'kvindelig omskæring' praktiseres. Af rent principielle grunde bør landets love ikke udstrækkes til områder hvor danske myndigheder ikke har udøvelse af myndighed. Det er i øvrigt en invitation til at andre lande, med andre kulturelle værdier, laver tilsvarende love som de synes skal gælde i Danmark. Det ville vi nok jamre højlydt om. Derfor skal vi ikke invitere til denne praksis ved at skabe precedens for den.
Læs om nogle statslige barnepiger som vi kan undvære i 180Grader den 17 november 2008.
(Roeg, den 17 november 2008)
Mere om omskæringer.
Til min absolutte overraskelse fremkom redaktionen på 180Grader med en leder der talte for et forbud imod omskæring af drengebørn. Det fandt jeg meget besynderligt, idet jeg anser 180Grader for at være præget af liberalisme (men med en snært af konservatisme). Jeg synes det skulle være oplagt at omskæring er under bagatelgrænsen for 'skade'. Men det er åbenbart ikke tilfældet.
Debatten i forbindelse med lederen er beskæmmende. Flere af debattørerne kan ikke skelne mellem overlagt mord og omskæring af drengebørn. Det der forsvarer praksis med omskæring får besked på at skære deres egne kønsorganer af! Et nyligt begået mord på et spædbarn i England blandes ind i betragtningerne. Naturligvis er der sammenligning til 'passiv rygning'. Det er klart at en del af masserne er emotionelt bearbejdet til at der skal være rygeforbud i hjem, hvis der er børn tilstede! Omskæring af drengebørn vil naturligvis også blive forbudt – det er den logiske konsekvens. Masserne vibrerer af frådende vrede, klar til at bisse.
Den totale regimentering og regulering er således allerede blevet hjernevasket på plads. Totalitarismen kan gøre sin indmarch. I 'børnenes' navn vil allehånde forbud imod småkager, rygning, lussinger og manglende cykelhjelme blive gjort til forbrydelser. Intet er for småt til statens almægtige tyranni. Vi er i sandhed gået en farlig tid i møde.
Vi lever i en formørket tid. Det vil blive endnu mørkere før det går mod lysere tider.
Læs lederen i 180Grader, den 17 november 2008)
(Roeg, den 18 november 2008)