Den personlige værdiansættelse.

Det er dit liv. Det er din krop. Du skal bo i livet i 60, 80 eller 100 år. Uanset hvor længe du lever skal livet have værdi for dig. Alt hvad du gør skal være ulejligheden værd.

Vi er alle forskellige. Nogle iagttager verden og reflekterer over den. Andre udveksler erfaringer med andre. Nogle er tykke, andre er tynde. De fleste af os har en hunger som finder sin mæthed i det vi gør.

En af livets store hemmeligheder er at opdage det man anpriser og det man ikke anpriser. En stor del af livet er en opdagelse i hvad man netop har en trang til, og hvad man ikke har en trang til.

Hvis du har en stærk trang til opium, så må du bøje dig for din trang. Du må tage opium. Om det er lovligt eller 'acceptabelt' er i denne sammenhæng uinteressant. Det er dit liv. Hvis dit liv bliver beriget af opium, så må du opsøge den rigdom det er at bruge opium. Enhver der forsøger at hindre dig i det, forbryder sig imod dig.

Elsker du at spille skak? Så må du gøre det. Du må samarbejde med de andre mennesker der også anpriser skak.

Er du forfalden til alkohol? Så skal du vide at alkohol er giftigt. Men hvis du anpriser alkohol højt nok, så vil forbrug af alkohol være meningsfyldt for dig. For den der anpriser alkohol højt nok, er det ikke at drikke alkohol det samme som ikke at leve. Hvis ikke man lever, er det ligegyldigt hvor længe man er i live.

Vi lever i en tid hvor staten forsøger at hjernevaske borgernes personlige anprisninger væk. Individets anprisninger skal erstattes af bureaukraternes anprisninger. Individets sjælelige liv eksproprieres af statens bureaukrater. Det er et forsøg på at udviske individet.

Det er dømt til at mislykkes. Ethvert individ har sine egne ideer. Det har sin unikke hunger. Enhver har sine egne preferencer. Disse preferencer er dybt indlejret i hver af os. De kan ikke viskes bort med hjernevaskning.

Den nuværende iscenesatte orden er en form for lysenkonisme. Man forsøger gennem befalinger, propaganda og hjernevaskning at forandre menneskets natur. Det kan man ikke. Tanker kan ikke ændre vores natur.

Det er først når du kender dine personlige anprisninger at du ved hvordan du skal leve. Du kan ikke lære dine anprisninger at kende ved at lytte til statslige befalinger. Du må selv hitte rede i dem.

I opdagelsen af anprisningerne, ligger også nøglen til hvad vi skal forsage.

Den der anpriser tobak, behøver ikke at drikke alkohol. Den der elsker et godt glas rødvin behøver ikke svælge sig i mad. Den der er modtagelig for cannabis kan forsage opium. På denne måde kan man forøge værdien af sit liv, ved at koncentrere sig om det man anpriser.

Det kan statens propaganda om hvordan du skal leve ikke gøre for dig. Du bliver nødt til at lukke ørerne for statens befalinger, hvis du vil leve dit eget liv. Gør det.

Godt nytår 2008.

(Roeg, den 27 december 2007)