Propaganda – madding og krog.
For enhver der har boet i den 'vestlige' verden står det klart at der findes propaganda. Det er synligt at der findes reklamer. Reklamer for produkter og tjenesteydelser er forretningspropaganda. Reklamer skal stimulere menneskers interesse for produkter. Reklamer er meget synlige. Derfor er det forholdsvis let at vogte sig for forretningspropaganda.
Men der er også andre former for propaganda.
Indlejret i bøger, aviser, radio og TV er der beskeder og temaer som skal 'forme' vores 'holdninger'. Det er også propaganda. Denne form for propaganda er diskret. Det er ikke meningen man skal opdage propagandaen. I stedet skal den snige sig ind ubemærket. Der er store mængder af denne form for propaganda. Kun den der er meget årvågen og listig får øje på den.
Det er ikke let at finde et stykke propaganda der er så tydelig at man kan påpege det. Men den 18. september 2008 optrådte der et fint eksempel på Danmarks Radios website. Det var en 'historie' om vin på papkartoner. Overskriften var således
Det er et stykke propaganda der er opbygget efter klassiske principper.
For at forstå det, må man forestille sig hvordan en lystfisker fanger sine fisk. For enden af sin fiskeline har lystfiskeren bundet en krog fast. Den vil han lokke fiskene til at bide på. Det gør lystfiskeren ved at sætte noget madding på krogen. Det kan være noget kød, en orm eller noget melklister. Når lystfiskeren smider sin krog i vandet, skal fiskene blive lokket af maddingen og bide på krogen. Sådan fanger man fisk. Det er et velkendt princip.
Ovennævnte artikel fungerer efter dette princip. I artiklen er der to dele.
Den første del er 'maddingen'. Det er den del af 'historien' der skal fange læserens opmærksomhed. Læseren tror at artiklen handler om vin på karton.
Den anden del er 'krogen'. Det er denne del af 'historien' der er propagandaen. Læseren er blevet lokket af 'maddingen'. Læserens tilbøjelighed til at læse artiklen færdig sikrer at propaganda budskabet bliver læst. Det er propaganda imod alkohol.
Lad os kigge på de to dele.
Maddingen.
Maddingen er dels overskriften, dels de første afsnit af artiklen. Maddingen skal skal lokke læsere til artiklen. Den første del af artiklen er som følger
Vin på pap er et hit
For fem år siden stod flaskerne på rad og række i supermarkedernes vinafdelinger, og vin på en-liters papkartoner hed "pap-vin" og var henvist til et par støvede hylder på tankstationerne.
Nu er kartonerne vokset, vinen er blevet bedre og har skiftet navn til "bag-in-box". Og de store papkartoner er ved at fortrænge flaskerne fra hr. og fru Danmarks indkøbshylder.
Ikke mere solgt vin i alt
Salget af "bag-in-box"-rødvin er steget med fem procent hvert år, siden Dansk Supermarked indførte vin på papkartoner for fem år siden. Det oplyser Henrik Dahlsgaard, der er indkøbschef for vin i Dansk Supermarked.
Men selv om salget udgør nu mellem 25 og 30 procent af vinmarkedet, er den samlede mængde af rødvin, der ruller hen af indkøbsbåndet det samme, fordi salget af flasker falder samtidig med at salget af kartoner stiger.
Denne del af artiklen er meget faktuel. Den henvender sig til læsere som har en vis interesse for emnet vin. Vi må gå ud fra at artiklen primært vil blive læst af mennesker der har et forbrug af alkohol, især vindrikkere. De fleste danskere har et vist alkoholforbrug. Det er kun en meget lille del af den voksne befolkning der er helt afholdende. Ergo henvender artiklen sig til stort set hele befolkningen.
Essensen i første del af artiklen er oplysningen om at vin på papkarton er blevet mere populært. Af speciel interesse kan man notere sig at vin på papkarton ikke har forøget forbruget. Karton vinen har blot fortrængt en del af flaske vinen.
Krogen.
Krogen, eller selve propagandaen, findes i resten af artiklen. En person ved navn Janne Tolstrup der kalder sig 'alkoholekspert' har ordet i denne del af artiklen. Den er som følger.
Papvin kan øge forbruget hos den enkelte
Alligevel er de mange papvine, der havner i danskernes køkkener ikke noget, der ligefrem begejstrer alkoholekspert Janne Tolstrup.
- Det er meget sandsynligt, at en "bag-in-box" med vin kan påvirke folk, så de tager et glas for meget, siger hun til dr.dk.
Nemt at glemme, hvor mange glas, der er røget ned
Hun sammenligner med situationen, da sodavand og slik kom i større emballager, og forbruget steg. Når vinen bare står der på køkkenbordet og er lige til at tappe af, er det ret nemt at glemme, om man nu har fået to eller tre glas. Det er mere tydeligt, når man ser "vinstanden" synke i en flaske, mener hun.
Og det er store mængder rødvin og andet alkohol, der hver dag havner i maven på danskerne. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser at 860.000 danskere drikker mere end genstandsgrænsen. En stor del af dem er såkaldte "almindelige" danskere mellem 54 og 64 år.
Gammel myte, at rødvin er sundt
Skulle man nu høre til dem, der mener at huske noget med, at rødvin er godt for hjertet, så kan man godt tro om igen.
- Mange tror, at det er godt at drikke rødvin, men det er en gammel myte, sige Janne Tolstrup til dr.dk.
Myten stammer fra dengang, hvor en undersøgelse viste, at folk der drak rødvin havde færre problemer med hjertet end for eksempel folk, der drak øl.
Rødvinsdrikkere lever sundere end øldrikkere
- Forklaringen viste sig at være, at rødvinsdrikkere typisk har en sundere livsstil i øvrigt end øldrikkere. De dyrker mere motion og spiser sundere, siger Janne Tolstrup.
Hun fortæller, at det viste sig at være alkohol i sig selv, der kan være godt for hjertet hos den midaldrende del af befolkningen - i små mængder.
Janne Tolstrup er propagandist. Hun har studeret store mængder af statistikker og agitationsmateriale imod alkohol. Det er dette materiale hun i egenskab af 'alkoholekspert' citerer. En propagandist skjuler sig ofte bag betegnelsen 'ekspert'. Det kan være at sådanne propagandister har fine titler som 'professor' eller 'forsker'. Men man må ikke lade sig narre af den slags titler. Det er personens funktion man må forstå. I dette tilfælde er 'alkoholekspert' Janne Tolstrup tydeligvis propagandist.
Gennemgang af propagandaen.
I det følgende gennemgåes den del af artiklen som udgøres af propagandaen. Det er den del der udgør 'krogen' i artiklen. Kommentarerne er skrevet med kursiv skrift.
Papvin kan øge forbruget hos den enkelte
Overskriften strider imod indholdet af den første del af artiklen. Karton vin udgør 25 – 30 % af vinsalget, men det har ikke øget forbruget af vin. Det har kun fortrængt salget af vin på flasker.
Alligevel er de mange papvine, der havner i danskernes køkkener ikke noget, der ligefrem begejstrer alkoholekspert Janne Tolstrup.
- Det er meget sandsynligt, at en "bag-in-box" med vin kan påvirke folk, så de tager et glas for meget, siger hun til dr.dk.
Propagandist Janne Tolstrup opfinder en historie om at en karton kan 'påvirke' en. Hvad kan der mon ske? Kommer der en lille djævel op af vin kartonen og kommanderer en til at drikke vin? Propagandisten spiller på frygt. Læseren skal blive bange for vinen!
Nemt at glemme, hvor mange glas, der er røget ned
Hun sammenligner med situationen, da sodavand og slik kom i større emballager, og forbruget steg. Når vinen bare står der på køkkenbordet og er lige til at tappe af, er det ret nemt at glemme, om man nu har fået to eller tre glas. Det er mere tydeligt, når man ser "vinstanden" synke i en flaske, mener hun.
Janne Tolstrup fremmaner et billede af at kartoner 'hypnotiserer' folk til at drikke mere vin. Det er klart at det ikke er tilfældet. Janne Tolstrup lyver. Propagandister kan sagtens finde på at lyve. Det spiller ikke nogen rolle om de besmykker sig med en titel som 'ekspert', 'professor' eller 'forsker'.
Og det er store mængder rødvin og andet alkohol, der hver dag havner i maven på danskerne. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser at 860.000 danskere drikker mere end genstandsgrænsen. En stor del af dem er såkaldte "almindelige" danskere mellem 54 og 64 år.
Her skal fokuseres på udtrykket “såkaldte 'amindelige' danskere”. Dette sprogbrug afslører at folk der drikker alkohol skal 'afnormaliseres'. Det er den proces rygerne har været igennem. Rygere er fuldstændigt 'afnormaliserede'. Alkoholdrikkere er de næste i rækken af mennesker der skal 'afnormaliseres'.
Gammel myte, at rødvin er sundt
Skulle man nu høre til dem, der mener at huske noget med, at rødvin er godt for hjertet, så kan man godt tro om igen.
Propagandisten er overgået til at kommandere – 'så kan man godt tro om igen'. Læseren skal kommanderes til at tænke noget andet end vedkommende gør nu. Det er propaganda i en nøddeskal.
- Mange tror, at det er godt at drikke rødvin, men det er en gammel myte, sige Janne Tolstrup til dr.dk.
Myten stammer fra dengang, hvor en undersøgelse viste, at folk der drak rødvin havde færre problemer med hjertet end for eksempel folk, der drak øl.
Rødvinsdrikkere lever sundere end øldrikkere
- Forklaringen viste sig at være, at rødvinsdrikkere typisk har en sundere livsstil i øvrigt end øldrikkere. De dyrker mere motion og spiser sundere, siger Janne Tolstrup.
Det er en meget interessant påstand Janne Tolstrup kommer med her. Det er forklaringen på al den hokus pokus videnskab der har huseret i medierne i årtier. Når man laver en spørgeskemaundersøgelse om folks alkoholvaner, og 'opdager' at 'rødvin' er 'sundere' end 'øl', så kan der ligge en helt anden forklaring bag forskellen. I det konkrete tilfælde måler 'undersøgelsen' den effekt at vindrikkere typisk har andre livsvaner end øldrikkere. Det er disse vaner, og ikke vinen, der er årsag til forskellen. Spørgeskemaundersøgelser er derfor en slags 'tryllevidenskab' som kan bruges til at 'bevise' alt muligt.
Hun fortæller, at det viste sig at være alkohol i sig selv, der kan være godt for hjertet hos den midaldrende del af befolkningen - i små mængder.
Propagandistens sidste ord fortæller hvad artiklen handler om – at hjernevaske folk til at drikke mindre alkohol.
Gentagelse.
Et gammelt mundheld siger at “En svale gør ingen sommer”. Dette princip gælder for propaganda. En enkelt artikel i en avis er ikke propaganda.
Det der gør en artikel til propaganda er at den er en del af en vedholdende kampagne. Eftersom der i nyheder og medier jævnligt optræder historier der dæmoniserer alkohol, er det ikke svært at regne ud at der er en propagandakampagne i gang imod alkohol. Denne kampagne forløber parallelt med en hel del forbud som også er rettet imod alkohol og de mennesker der drikker alkohol. Denne kombinerede effekt skal 'overbevise' masserne om rigtigheden af alkohol abstinens. Det er endda muligt at vi er vidne til de første trin på vejen imod et forbud imod alkohol.
For at propaganda skal 'overbevise' masserne, skal den gentages i en uendelighed. Derfor ser man næsten dagligt propaganda imod rygning, alkohol og mad. Da propagandaen ikke kan gentage sig selv i alt for ensartede former, skal temaerne i propagandaen varieres. Folk skulle nødig opdage at de er ved at blive hjernevaskede. Det vækker deres mistanke.
Artiklen som lige er blevet gennemgået er uden tvivl et stykke propaganda. Den bruger alle propagandaens sprog og metoder. Formålet med propaganda er at dem der står bag den, vil invadere din sjæl. De vil udtømme dig, og gøre dig til deres villige robot. Den der giver efter for propaganda, ender med at være en slags levende død. Derfor er det vigtigt at vide hvad propaganda er, og hvordan den virker.
Lær det. Det haster.
(Roeg, den 19. september 2008)