Målet er forbud imod tobak.
Antirygere er meget snedige i deres dæmagogi. De undgår altid at nævne at deres slutmål er at forbyde tobak. Hvis man konfronterer dem med det, benægter de at det er deres mål. “Nej” siger antirygerne “du må ryge lige så meget du vil.” Det er naturligvis løgn.
EU apparatet er et paradis for forbudsmagere. Således er EU også et paradis for antirygere. Flere af EU Parlamentets medlemmer har som en del af deres valggrundlag at forbyde tobak. Et irsk medlem af EU Parlamenter, Avril Doyle, har således sat forbud på dagsordenen. Avril Doyle mener at der skal være en dato på forbuddet. Hun mener at forbuddet imod tobak skal træde i kraft i 2025. Det er ikke bare cigaretter vil taler om. Det er også skrå og snus, som er røgfrie tobaksprodukter, der kan demonstreres til at være praktisk taget harmløse.
Således er trolden kommet ud af æsken. Naturligvis er det forbud disse antirygere stræber efter. Man må selvfølgelig forvente at et heppekor blandt masserne vil tiljuble denne ide.
Hvad masserne ikke er klar over er hvilke konsekvenser et sådant forbud medfører.
Allerede i dag er konsekvenserne af forbuddene ved at indfinde sig. Der er ved at ske en stigning i handlen med kontrabande cigaretter. Et antal lovlige værtshuse bryder i dag rygeforbuddene. Disse værtshuse er reelt 'lovlige smugværtshuse'. I takt med at kontrollanterne fra Arbejdstilsynet bliver mere nidkære, vil disse 'lovlige smugværtshuse' lukke. Nye 'ulovlige' smugværtshuse vil opstå. Rygning vil gå under jorden, og en del af tobakshandlen vil gå samme vej. Det gælder også en del af handlen med alkohol.
Den onskab som forbuddet imod 'narkotika' er skyld i, vil blive mangedoblet. Forbud imod tobak vil skabe problemer der er 10 gange større end forbuddet imod 'narkotika'. Med de lurende forbud imod alkohol taler vi om et totalt forbudskompleks der er et eller andet sted mellem 10 og 100 gange større end forbuddet imod 'narkotika'.
Alt dette ser masserne ikke. De er ved at blive forført ned i et forbudshelvede. De bliver lokket med glitrende løfter om hvor vidunderligt det vil blive den dag hvor vi alle er 'fri' for tobak, alkohol, prostitution, fyrværkeri, 'fed' mad, sodavand, glødelamper og benzin. De grå masser vil ikke opdage det før den dag hvor gaderne er fulde af maskingeværskydende bander, der kæmper om markedet for cigaretter, alkohol, prostitution, fyrværkeri, flæskesvær, vingummibamser, gul sodavand, glødelamper og benzin. Disse konsekvenser bliver masserne skærmet for i den nuværende propagandabølge.
Det er akkurat det samme der sker når de enfoldige masser skal forføres til en verdenskrig. Den vidunderlige krig vil føre til at vi allesammen vil leve i et harmonisk 1.000 års rige. Det er hvad propagandaen altid hævder.
Sandheden er at vi er på vej lige lukt ned i en tilstand af permament borgerkrig. Dem der kan inflammeres til had imod rygere vil være på rygerjagt. Dem der hader alkohol vil være på jagt efter drankere. Dem der hader de fede vil være på jagt efter tyksakker. Alle vil i hver sit korstog føle sig ophævet i en hellig sags tjeneste.
Læs om Avril Doyles forslag om forbud imod tobak i The EU Observer, den 18 juli 2008.
(Roeg, den 21 juli 2008)