Lukkede klubber omfattet af offentlig adgang.

Bureaukrater i statsapparatet skal nok finde noget at lave, i tilfælde af overbemanding. Arbejdstilsynet har så rigelige ressourcer at det har tid til at gå på kontrolbesøg i lukkede bankoklubber og at erklære dem for offentlige for at få påskud til at udstede rygeforbud. Det vil vi komme i tanke om, næste gang Arbejdstilsynet piver op om at det mangler ressourcer. Det er helt tydeligt at der er alt for meget mandskab i Arbejdstilsynet.

En bankoklub på Mors har omdannet sig selv til en lukket forening. Der kræves medlemsskab for at få adgang til dens bankoaftener. Når medlemmerne mødes for at spille banko, låses dørene så ingen andre end medlemmerne har adgang. Det gør foreningen så medlemmerne kan komme til at ryge. Inkarnerede cigarrygere rejser til, langvejs fra, for at få et slag banko.

Men det vil anti ryge psykopaterne ikke have. Og den type psykopater findes åbenbart i rigt mål i Arbejdstilsynet. Gad vide hvor mange andre tilsvarende gakkede ideer de har fået i tidernes morgen i Arbejdstilsynet?

Man er helt sikker på at de offentlige forbrugsprogrammer for længst er gået helt over gevind, når Arbejdstilsynet sniger sig ind i lukkede klubber for at se om der mon skulle være nogen der smøger den. Det kaldes velfærd.

Hvis nu Danmarks Rygerforening indkalder til et medlemsmøde, hvor rygning helt naturligt vil være tilladt, så kan Arbejdstilsynet komme på besøg, erklære foreningen for at være 'offentlig' og udstede rygeforbud. Et kig på foreningens vedtægter afslører at man formedlest 90 kroner kan melde sig ind i foreningen. Da alle kan gøre det, er foreningen blevet 'offentlig'.

Hvis nu jeg inviterer et par af mine venner hjem til mig, så kan vi sidde og ryge. Arbejdstilsynet kommer forbi, og erklærer rygeforbud i mit hjem, med den begrundelse at jeg i princippet kan blive gode venner med en hvilken som helst borger i landet, og invitere vedkommende hjem til mig. Jeg kræver ikke en gang kontingent for at invitere nogen ind i mit hjem. Ergo er mit hjem offentligt.

Læs om det seneste anti ryge idioti i 180Grader, den 25 august 2007.



(Roeg, den 25 august 2007)