Kartoffelsnak.

Der er ingen ende på det vrøvl og vås om 'sundhed' som borgerne fyldes med. Rene ignoranter skaffer sig statslige eller medicinalindustrielle 'bevillinger' til at 'forske'. Så udfører de hokus pokus 'eksperimenter'. En eller anden difference viser sig. Konklusionen er klar – jordbær forebygger hår i næsen.

Der går ikke en dag uden at borgerne bliver holdt for nar af den slags.

Nogle spanske fidusmagere har lavet et 'eksperiment' der gik ud på at iagttage forskellen på nogle grise der blev fodret med rå kartoffelstivelse og nogle andre grise der ikke blev fodret med rå kartoffelstivelse. De fandt ud af at grisene på den ene type kost havde færre hvide blodlegemer end de grise der blev fodret med den anden type kost.

Konklusion – der er godt for menneskets helbred at spise kolde kartofler.

Undersøgelsen er humbug. Den indeholder intet bevis for at man får bedre helbred af at spise kolde kartofler end af at spise klipfisk med varm chokoladesovs.

Hvordan man kommer fra at nogle grise der får kold kartoffelstivelse har færre hvide blodlegemer til at det er godt for menneskers helbred at spise kolde kartofler forbliver et mysterium. Man kan naturligvis ikke udlede noget som helst meningsfyldt om menneskers helbred ved at studere grises spisevaner. Det turde være klart for enhver.

Alligevel slipper fidusmagere afsted med at fabrikere den slags vås, kalde det videnskab og tilmed få offentlig støtte til det. Journalister bringer kritikløst den slags til torvs. Er det så mærkeligt at ingen tror på hvad der står i avisen eller proklameres i fjernsynets nyhedsoplæsning?

Læs om kartoffelsnakken i BT den 26 juni 2007.



(Roeg den