Hudkræft som propaganda.

Frygtindustrien har kronede dage. Den ubestridte frygtmager i landet hedder Kræftens Bekæmpelse. Med frygten for kræft forsøger Kræftens Bekæmpelse at gøre alle mennesker til deres slaver. Den tid er kommet hvor solen titter frem. Det er varmt. Mennesker elsker at lægge sig i solen og blomstre. Frygtmagerne ligger på lur for at se hvordan solen kan udnyttes til at plante frygt.

Solen giver hudkræft! Du skal ligge i skyggen. Du MÅ ikke ligge i solen. Kan du så forstå det? Kan du så adlyde vores befaling om at leve et 'solfrit' liv? Hvis ikke, så vil vi opfinde 'passiv solskin' videnskab der 'beviser' at mennesker der går i solen udsætter deres medmennesker for 'passiv sol'. Vi vil forbyde det! Der vil komme en solskinskommissærer og give dig en bøde hvis du ligger i solen! Tænk på 'børnene'!

Kræftens Bekæmpelse ligger bag den propaganda der handler om at folk ikke må gå i solen. Kræftens Bekæmpelse laver en 'artikel' om emnet. 'Pressen' som altid er på jagt efter en 'god historie' fungerer som propaganda trompet for Kræftens Bekæmpelse. Så ivrige er 'pressen' efter at tale Kræftens Bekæmpelse efter munden, at artiklerne ikke er til at skelne fra hinanden.

I dag, den 22 maj 2009, var der gevinst i propaganda maskinen. Hele 4 artikler fandt jeg uden anstrengelse:

Politiken

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/levevis/article716643.ece

Ekstra Bladet

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1171556.ece

DR

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/05/22/124209.htm

Avisen

http://avisen.dk/unge-blaeser-paa-farlige-solstraaler_108145.aspx



Alle artiklerne er en omgang svovlprædiken. Solen er djævelen! Den giver dig hudkræft! Kræftens Bekæmpelses anti sol prædikant, Anja Philip, tordner imod solen og truer med at der hvert år konstateres 8.000 hudkræft tilfælde i Danmark. Du skal eddermagemig ikke ligge der i solen!

Realiteterne.

De mægtige manipulatorer i Kræftens Bekæmpelse placerer de 'oplysninger' i dit synsfelt som de anser for passende. De vil manipulere dig til at gøre som DE vil have. Du skal leve dit liv til DERES tilfredshed. Derfor får du at vide at der konstateres 8.000 hudkræft tilfælde hver år. Men hvad er det de skjuler?

Det skal vi straks se.

Ved du hvor mange mennesker dør af hudkræft? De foreløbige tal for 2007 har Sundhedsstyrelsen offentliggjort her. På side 13, i tabel 5a finder vi B-019, ondartet modermærkekræft i hud. Der er 238 dødsfald. Ud af 8.000 der får konstateret hudkræft, er der altså omkring 250 der dør. Det er ikke ret mange. Det 'glemte' Kræftens Bekæmpelse af fortælle dig.

Med andre ord, det kan faktisk ikke rigtig betale sig at undgå solen for ikke at få hudkræft. Det er nemt at konstatere hudkræft, for huden er meget nem at få øje på! Man skal opereres for at blive helbredt for hudkræft. Men man dør ikke af det. I hvert fald er der ikke mange der dør af det.

Så Kræftens Bekæmpelses propaganda om den onde sol er tom snak. Der kommer ikke noget ud af det, andet end opmærksomhed for Kræftens Bekæmpelse. Det kan du være ligeglad med.

Snakkemaskinen.

Kræftens Bekæmpelse er en gigantisk snakkemaskine. Den snakker ind i alle de mikrofoner, kameraer og avisspalter den kan komme i nærheden af. Kræftens Bekæmpelse fylder dig med propaganda. Kræftens Bekæmpelse vil eje dig. Kræftens Bekæmpelse vil gøre dig til en slave. Propagandaen æder din sjæl op, så du bliver til en robot. Kræftens Bekæmpelses robot.

Du ejer dig selv. Du skal ikke gøre som andre befaler. Du skal lytte til din egen stemme. Du skal forfølge dine egne mål. Vend det døve øre til Kræftens Bekæmpelse. Lad være med at høre på deres propaganda.

Hvis du har lyst til at ligge i solen, så gør det.



(Roeg, den 22 maj 2009)