Hudkræft som propaganda – II.
Der går ikke en dag uden at Kræftens Bekæmpelse promoverer sig selv på de syges bekostning. I den lyse sommertid skal vi også dukkes af Kræftens Bekæmpelse. Det er forbudt at være glad, selv når man går i solen. Døden lurer lige om hjørnet. Det skal Kræftens Bekæmpelse nok få tæsket ind i hovedet på os allesammen, uanset vi kan lide det eller ej. Vi skal alle indoktrineres til at være sundhedspoliti. Vi skal allesammen få magten til at kommandere med hinanden i sundhedens navn. Hvornår mon der opstår borgerkrig på grund af 'ulighed' i 'sundhed'? Fanatikerne i Kræftens Bekæmpelse vil blive ved med at hidse masserne op over sundhed, indtil de går i krig mod hinanden og lægger landet i ruiner.
For et stykke tid siden var der en bølge af solskræmmeri iværksat af Kræftens Bekæmpelse. Det er omtalt her på roeg.
Nu er der en ny skræmmekampagne i gang. En af 'nyhederne' der stammer fra kampagnen er fra den 29 juni 2009. Det er denne her:
http://ekstrabladet.dk/ferie/article1187892.ece
Mænd skider åbenbart på solcreme, hvis vi skal tro Kræftens Bekæmpelses anti sol prædikant Anja Philip. Det er nu nok snarere Kræftens Bekæmpelse mændene skider på. Det er godt frihedstegn. Alle mennesker burde skide på Kræftens Bekæmpelse, ikke kun mænd.
Anti sol prædikant Anja Philip proklamerer i artiklen at “Mænd får oftere kræft i huden på issen, bag på ørerne og i nakken, netop fordi de ikke bruger solcreme....”. Det lyder interessant. Er der mon mange mennesker der smører solcreme på issen, bag på ørerne og i nakken? Hvad så med kvinder, mon de hælder en omgang solcreme i håret?
Kan forklaringen på at mænd hyppigere får hudkræft på issen, bag på ørerne og i nakken skyldes noget helt andet end solcreme. Det overlades til læseren at regne den enkle forklaring ud.
Kampagnen ser ud til at have en merkantil facet med den megen snak om solcreme. Er der mon en økonomisk forbindelse mellem Kræftens Bekæmpelse og visse fabrikanter af solcreme?
Til sidst i artiklen hævder anti sol prædikant Anja Philip at “...kræft i huden er eksploderet i antal over de seneste 30 år”. Det kan man kun kontrollere ved at kigge efter i de officielle statistikker. Sundhedsstyrelsen har udgivet foreløbige tal for 2007. Disse tal går tilbage til 1995. Det er ikke 30 år, men mon ikke man skulle kun finde den 'eksplosion' som anti sol prædikant Anja Philip taler om, hvis den er der.
|
|
1995 |
2000 |
2005 |
2006 |
2007 |
|---|---|---|---|---|---|
|
Mænd |
112 |
108 |
127 |
139 |
132 |
|
Kvinder |
103 |
108 |
109 |
91 |
106 |
Tabel: Dødsfald fra ondartet modermærkekræft i hud. Kilde: Sundhedsstyrelsens statistikker for 2007, tabel 5c og tabel 5e.
Der ser ikke ud til at være nogen eksplosion i antallet af dødsfald fra ondartet modermærkekræft i Danmark i de sidste 12 år. Man ser at der er lidt flere dødsfald blandt mænd. Det må være alle de isser, ører og nakker der ikke er badet i den solcreme som Kræftens Bekæmpelse mener man skal forbruge. Bemærk at der hvert år dør omkring 55.000 mennesker i Danmark. Ingen lever som bekendt evigt. Vi skal allesammen dø.
Kampagnerne imod solen ser ud til at være et mediestunt fra Kræftens Bekæmpelses side. Det handler mere om reklame for Kræftens Bekæmpelse og solcreme end om at redde liv.
(Roeg, den 29 juni 2009)