Sig det er rygning – kom nu!
Et stigende antal børn får konstateret kræft i hjernen. En person der kalder sig forsker, fra Kræftens Bekæmpelse, har konstateret at der i 1980 var 30 børn der fik konstateret kræft i hjernen, mens der i 1996 var 50. Forskeren siger at stigningen er markant. Desuden tilstår forskeren at han ikke ved hvorfor.
Når man finder ud af hvorfor vil man kunne undgå nogle af tilfældene, hævder forskeren. Nå, hvordan udleder han lige det, når han ikke ved hvorfor tilfældene er opstået? Det kan man ikke sige noget om, når man ikke ved hvad det skyldes. Men fantasterne i Kræftens Bekæmpelse ved alt. Hvem ved, måske sidder Gud derinde på sin trone, og befaler for alle forskerne hvad de skal gøre og sige?
Allerede nu kan man lurenkigge sig til at hvis man tager højde for en lavere fertilitet i 1996, så svarer stigningen i antallet af disse kræft tilfælde til stigningen i forekomst af lungekræft blandt kvinder.
Og så har vi allerede regnet ud hvad Kræftens Bekæmpelse vil sige, en dag når de har brug for at gøre væsen af sig. De vil sige at det er rygning! Alt hvad Kræftens Bekæmpelse ikke ved noget om, siger de skyldes rygning. Det er den måde de bluffer sig igennem alt det de ikke ved. Der er meget de ikke ved. Men det vil de ikke indrømme. De er selvophøjede guder. De foregiver at de ved alt.
Vi kan kun opfordre til en ting – sig det er rygning! Kom nu!
Læs om dette i Politiken den 15 august 2006.
(Roeg den 15 august 2006)