Lidt om dit helbred.
Dette website er min personlige tænketank. Det startede i 2004 som en protest imod rygehysteriet. Man kan gennemgå de fleste af indlæggene under menupunktet Gammel Røg. Enkelte indlæg er fjernet. Selv om jeg har følt mig fristet til at rydde op i indlæggene afstår jeg fra at gøre det. Jeg vil gerne have at interesserede læsere kan se hvor jeg startede, og hvordan jeg har udvidet min horisont med tiden.
Der er virkelig mange løgne derude om rygning. Det er helt utroligt at der findes så mange mennesker der på samme tid kan finde på at fabrikere så meget nonsens om en enkelt lille ting. Det er en helt sygelig form for autisme.
Jeg har været utrolige mængder af materiale om 'sundhed' igennem. Det meste af det bærer præg af at være 'opbyggelige løgne'. Der er i det hele taget kun to vaner som jeg med sikkerhed kan sige er virkeligt helbredsskadelige.
Stiknarkomani.
Den mest helbredsskadelige vane man kan have kaldes stiknarkomani. Denne vane går ud på at man med kanyle indsprøjter heroin eller morfin i blodårerne. Heroin og morfin er opiumderivater. De virker berogligende og hallicunerende. De mennesker der bruger heroin eller morfin anvender det fordi det er en stærk fornøjelse for dem.
Det er ikke heroinen eller morfinen i sig selv der er skadelig. Det der er skadeligt er, at sprøjte det ind i kroppens blodårer med kanyle. De daglige indsprøjtninger ender med at ødelægge blodårerne. Mange 'narkomaner' omkommer allerede som 30- eller 40 årige på grund af disse daglige indsprøjtninger.
Det bedste ville naturligvis være hvis man lovligt kunne købe opium til rygning eller opiumsdråber til at drikke. Så ville de mennesker der har en trang til opium kunne få dækket deres behov på en billig og relativt harmløs måde. Men forbudskartellet står i vejen for det.
Jeg bryder mig i øvrigt ikke om betegnelsem 'stiknarkomani'. Det er en konstrueret betegnelse der skal virke nedladende. I gamle dage kaldte man 'stiknarkomani' for morfinisme. Det er en mere neutral betegnelse.
Alkohol.
Den næste mest helbredsskadelige vane man kan have er, at drikke alkohol dagligt. Det er i denne sammenhæng uden praktisk betydning om man drikker en enkelt genstand alkohol om dagen, eller drikker en flaske vin om ugen. Det er dagligt forbrug af alkohol i store mængder der er skadeligt.
Så vidt jeg kan skønne er man i risikozonen allerede når man drikker et par genstande alkohol om dagen. Men det er klart at hvis man drikker 20 genstande om dagen, så er risikoen mange gange større end hvis man drikker et par genstande om dagen.
Hører du til den type ryger som giver dig selv tilladelse til at nyde et par genstande alkohol om dagen, ud fra en betragtning om at 'rygning er det farligste' så bør du efter min mening overveje visdommen i det ressonnement. Det er bestemt ikke rygning der er 'det farligste'. Hvis du skal drikke alkohol, så skal det have værdi for dig. Har det ikke den store værdi for dig, er det på tide at overveje at sløjfe de daglige genstande.
Betegnelsen alkoholisme er i øvrigt genstand for en betydelig politisering. Virkelig alkoholist er man kun hvis man drikker mere end cirka 15 genstande alkohol om dagen. Hvis man gør det, er man konstant fuld. Så er der risiko for at kroppen kan blive tilvænnet alkohol. Hvis det sker, kan man få virkelige abstinenser hvis man forsøger at holde op med at drikke. Abstinenserne kaldes 'delerium tremens'.
Fornuft.
Det eneste man som menneske behøver at gøre er, at opføre sig fornuftigt. Spis fornuftigt, gør i øvrigt hvad du finder passende. Dit liv bliver ikke længere af at du jogger rundt i løbesko, af at spise selleri eller af at bo på landet. Du behøver ikke at bekymre dig om dieselos, andre menneskers cigaretrøg eller andre menneskers parfume.
Hvis du drikker alkohol, så skal det være værdifuldt for dig. Tager du andre stimulanser så skal du vide at du kan blive forfalden til at bruge dem. Men det eneste der virkelig er vanedannende er alkohol i store mængder og daglig brug af opium, heroin eller morfin.
Og vogt dig for dem der bruger ordet 'sundhed'. De vil dig ikke noget godt.
(Roeg, den 6 oktober 2008)