Fordrejninger i pressemeddelse om passiv rygning.

Sundhedsfanatikere bruger jævnligt fordrejninger og misrepresentationer i deres pressemeddelser. Et eksempel på sådanne fordrejninger findes i pressemeddelsen bag følgende historie:

Ekstrabladet: Rygeforbud sundt for ikke-rygere

Avisen.dk: Rygeforbud redder mange liv

Det er pure opspind at noget menneske nogensinde er blevet reddet af noget rygeforbud. Passiv rygning er aldeles harmløst, i den forstand at man ikke kan få kræft eller blodprop i hjertet af det. Passiv rygning er for længst identificeret som et propaganda værktøj til at bekæmpe rygning ved at opilne til had imod rygere.

Antirygerens kommentar.

Selv en højt placeret amerikansk antiryger ved navn Micheal Siegel, professor i forebyggende medicin og folkesundhed fra Boston Universitet i USA, påpeger at passiv rygning videnskaben i dag er så godt som svindel. Han betegner undersøgelserne som 'junky science' – 'skrammel videnskab'. Det skal påpeges at Michael Siegel vitterligt tror at passiv rygning kan være helbredsskadeligt, men de rapporter der nu fremkommer om at rygeforbud forhindrer blodpropper i hjertet øjeblikkeligt betegner han som nonsens.

Når en dedikeret antiryger, der har været højt placeret i den amerikanske antiryge bevægelse, betegner den aktuelle 'passiv rygning' videnskab som svindel, så ved man med sikkerhed at antiryge kampagnen er gået over gevind – for længst!

Michael Siegel kommenterer den undersøgelse der ligger bag de ovennævnte pressemeddelser på sin blog http://tobaccoanalysis.blogspot.com/2009/10/institute-of-medicine-reports.html

Om undersøgelsens konklusioner skriver Michael Siegel:

Desværre kunne denne undersøgelse lige så godt have haft overskriften: "Passiv rygning og kardiovaskulære virkninger: Om at forvrøvle beviserne."

Der er to grunde til dette:

For det første modsiger rapportens konklusioner forfatternes egne påstande, som er presenteret i selve rapporten.

For det andet drager rapporten konklusioner som i hovedsagen er meningsløse ud fra et epidemiologisk og klinisk perspektiv. Det som rapporten gør er, at behandle vigtige spørgsmål og fordreje dem så meget at svarene ikke længere giver mening.

Det er hvad en mangeårig, overbevist antiryger udtaler!

Konklusion.

Pressemeddelsen er en del af den tilsviningskampagne som forhærdede sundhedsfanatikere bruger til at manipulere befolkningen til had overfor rygere, i den sags tjeneste at bane vejen for flere forbud overfor rygere. Passiv rygning er et våben der bruges til at forfølge rygere og lægge dem for had. Intet menneske er nogensinde beviseligt blevet reddet af noget rygeforbud.



(Roeg, den 16 oktober 2009)