Flexlån er 'farlige'.

Hvad har Flexlån med rygning at gøre? Overfladisk betragtet ingenting. Men i Jyllandsposten den 1. december 2006 var en af nyhederne at ejendomsmæglere ikke længere må markedsføre Flexlån i forbindelse med hussalg. De må kun angive finansiering i form af 30 årige obligationslån. Hvorfor?

For at 'beskytte' huskøbere imod de 'farlige' Flexlån. Her er begrundelsen:

”Det er nu blevet lige så forbudt at annoncere med flexlån og afdragsfrie lån som at reklamere for tobak og receptpligtig medicin. I hvert fald for ejendomsmæglere.”

Vi ser at bag friheden til at lave forretningspropaganda for cigaretter og medicin, skjuler sig friheden til at lave forretningspropaganda for Flexlån! Vi ser også at reklamer for cigaretter er lige så hamløse som reklamer for Flexlån.

Det er en illustration af hvor tåbelig lovgivningen er blevet, i sine forsøg på at 'beskytte' borgerne. Borgerne skal 'beskyttes' imod at ryge, ved at de ikke må se reklamer for cigaretter. De skal selvfølgelig også 'beskyttes' imod 'farlige' finansieringer af huskøb, ved at de ikke må se reklamer for Flexlån.

Infantiliseringen af borgerne fortsætter med uformindsket styrke. Borgerne ved ikke hvad der er godt for dem. De skal beskyttes imod enhver risiko, uanset hvor imaginær den end måtte være. For at vende tilbage til artiklen om de farlige Flexlån, så udtaler Cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening, Thomas Torp:

”Det er ikke rimeligt, at f.eks. afdragsfrie lån i annoncesammenhænge skal i samme bås som tobak og receptpligtig medicin.”

Hvorfor ikke Thomas? En borgers økonomiske formåen hænger i høj grad sammen med hvor lang levetid han kan forvente at have. På den måde er Flexlån lige så 'farlige' som cigaretter, for de er mere risikable.

Thomas, hvor var du henne den dag i 2002 da det blev forbudt at reklamere for cigaretter? Protesterede du, eller var du i gang med at lave en reklame for farlige Flexlån?

Når man ser sådan en nyhed, så kommer man til at tænke på den tyske pastor Martin Niemöllers lille digt om hvodan nazisterne internerede tyske borgere. Det er digtet der starter med ”Først kom de efter jøderne...”. Her er det, på engelsk:

First they came for the Jews
and I did not speak out
because I was not a Jew.

Then they came for the Communists
and I did not speak out
because I was not a Communist.

Then they came for the trade unionists
and I did not speak out
because I was not a trade unionist.

Then they came for me
and there was no one left
to speak out for me.

Så kan du lære det, Thomas. Og det gælder også alle andre, som snart havner i den samme bås som rygerne.

Læs om de forbudte Flexlån hos EPN, den 1. december 2006.

(Roeg, den 1. december 2006)