Rygning forbudt på film.

De højhellige anti tobaks korstogsfarere har travlt med deres gerninger. Nu vil de have forbudt rygning på film, af hensyn til børnene. For at være mere præcis, så vil anti ryge psykopaterne have 'mærket' film med rygescener. De skal mærkes som 'uegnede for børn'. Desuden skal der skræmmebilleder på film med rygescener. Der skal f. eks. være et billede af et par sorte lunger. For at lægge trumf på, forlanger anti ryge psykopaterne at personer i en film der ryger, kun må indgå i filmen, hvis de i handlingen kommer til at dø af lungekræft.

Antallet af absurditeter som anti ryge psykopaterne stiller krav om kender ingen øvre grænse. De kommanderer med alt og alle. De rager andres penge til sig. De kommanderer over de produkter som andre mennesker bruger. De pålægger andre borgere at bekoste deres propaganda. Nu stikker disse mennesker deres tentakler ind i filmstudier og manuskripter.

Gamle film skal tilsyneladende have bortredigeret rygescener. Vi kan forvente at Olsen Banden filmene skal udstyres med advarsel om at filmene er uegnede for børn. Desuden skal der sorte lunger på video- eller DVD-emballagen. Alternativt kan Egon Olsen få en blokfløjte i munden, i stedet for den evindelige cigar, som der i øvrigt sjældent er ild i.

En af figurerne i Olsen Banden filmene, Yvonne, blev spillet af Kirsten Walther. Hun døde pludseligt, i en alder af kun 53 år. Var det mon røgen fra Egon Olsens cigarer der slog hende ihjel?

Hvornår mon borgerne vågner til dåd, og gør oprør imod disse anti ryge tyranner? Med den mængde propaganda som disse psykopater udspreder helt uimodsagt har det nok lange udsigter.

Læs om rygeforbud på film i Politiken den 20 februar 2007.



(Roeg, den 21 februar 2007)