Rygning feder!
Ha, nu har de gjort det igen – gjort sig totalt til grin. Det er Kræften Bekæmpelse der udspreder flere vrøvlehistorier om rygning. Denne gang hævder de at rygning feder! Det udbreder Kræftens Bekæmpelse sig om i Berlingske Tidende, den 1 september 2006.
Det er naturligvis den største løgn at rygning feder. Kan vi lige få at vide hvilket stof i tobak der feder? Er der mon mange kalorier i tobaksrøg?
Århundreders erfaring og dyreforsøg viser det stik modsatte. Tobak fortrænger sult. Man kan fodre sin appetit med tobak. Det er en kendt sag. Så vi griber Kræftens Bekæmpelse i en klokkelar løgn, når de hævder at rygning feder. En såkaldt projektchef i Kræftens Bekæmpelse, ved navn Per Kim Nielsen udtaler sig om fænomenet. Lad os se hvad denne propagandist udtaler:
”Når man begynder at ryge, ændrer man desværre også adfærd. Rygere får flere kalorier, mere fedt, færre grøntsager og mindre frugt i deres kost. Nogle stopper også med at dyrke motion. Derfor tager de unge rygere tit på i vægt.”
Hos Kræftens Bekæmpelse har de løsningen på alt, fra alkoholisme til morfinisme. Man skal bare spise æbler og gulerødder, så er den sag klaret. Ja, og husk også de kolde brusebade.
Klovnehovederne i Kræftens Bekæmpelse udspyer flere røverhistorier under foregivelse af Fakta. De hævder:
”Rygerne har til gengæld oftere deres fedt siddende som såkaldte 'bildæk' omkring maven.”
Ja, det er en beskrivelse af alkoholisters fysiologi. Og alkoholdrikkere er meget tilbøjelige til at være rygere. Det er naturligvis fuldstændig utilstedeligt af Kræftens Bekæmpelse at udsprede rygter om at alkoholfedme skyldes rygning. Og dermed har vi den enkle forklaring på at nogle rygere har denne form for overvægt.
Bemærk også noget andet. Det medfølgende nærbillede af en ryger. Når du ser dette billede, så ved du at det er propaganda om rygning!
(Roeg, den 1. september 2006)