Rygerhetz på Christiansborg

Blandt Folketingets partier er der en stærk alliance af rygerhadere. De findes i Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Denne treenighed er besat af en hallicunation om at alle verdens ulykker skyldes rygning. De fleste poltiske partier eller bevægelser har altid en gruppe borgere som lægges for had, med det formål at opnå politiske gevinster. Traditionelt har marxister udset sig kapitalister som skydeskive for deres vitriolske hadekampagner. I dag fokuserer marxisterne deres had imod rygerne, de 'fede' og alkoholdrikkerne. I den anden ende af skalaen har Dansk Folkeparti dyrket xenofobi (fremmedhad), specielt overfor muslimer.

I løbet af det 20 århundrede er mange forskellige grupper eller klasser af borgere blevet lagt for had for at fremme politiske mål. Alkoholister, morfinister, jøder, sigøjnere, sorte, homoseksuelle, mindre begavede, kapitalister, liberalister og kristne er allesammen eksempler på klasser af mennesker der er blevet lagt for had. Alle disse hadekampagner er udelukkende gennemført for at opnå politiske gevinster på bekostning af de undertrykte.

De der opnår de poltiske gevinster er de falske missionærer som udspreder hadet i godhedens navn. Hadet udspredes af hensyn til 'almenvellet'. Hadet imod den udsøgte gruppe er altid begrundet i 'videnskab' og 'økonomi'. Det er naturligvis ikke andet en blålys og humbug. Hadet skal appellere til de laveste instinkter i mennesket. Det dyriske flokinstinkt skal vækkes til angreb imod et mindretal. Sådan er det altid.

For tiden er treenigheden af rygerhadere i Danmark (S - SF – R) besatte af at appelere til den laveste fællesnævner gennem forskellige 'forslag' om rygeforbud. Det er at oppiske hadet. De vil have hetzen imod rygere. De ønsker at komme til magten ved at træde en stor gruppe borgere under fode. De bidrager til hetzen gennem gentagelser af forskellige varianter af forslag om rygeforbud. De enfoldige masser vil lade sig forføre af denne gentagne effekt. Den politiske opportunisme blomstrer.

Den 27 maj syntes treenigheden at rygerhetzen skulle føres ind på Christiansborg. Rygerne skal formenes adgang til Folketinget. Rygeforbud på Christiansborg. En dag vil der ikke være mere gevind tilbage på den skrue. Hvem skal så stå for skud?

Læs om forslag om rygeforbud på Christiansborg i Jyllandsposten den 27 maj 2008.



(Roeg, den 27 maj 2008)