Hvad betyder 'børns rettigheder'?

Der går snart ikke en dag uden at en politisk dæmagog stiller sig op og bræger om 'børns rettigheder'. Vi skal snart se hvad der ligger bag sådan noget snak.

Den 2. august 2009 udtalte partiet SF sig til Danmarks Radio om 'børns rettigheder'. Af denne udtalelse kan man se hvad SF mener når der tales om 'børns rettigheder'. Fra den korte artikel skal der citeres flittigt. Vi starter med følgende blomst:

Blandt forslagene er en mentorordning, hvor udsatte børns forældre får adgang til støtte og vejledning.

En 'mentor' ordning? Hvad er en 'mentor' mon for en fyr? Det skulle vel ikke være en bureaukrat? Vel, der er altså tale om en slags kommissær som får diktatoriske beføjelser over forældrene, hvis deres børn er 'udsatte'. Hvad betyder i denne sammenhæng 'udsatte'? Svaret på dette spørgsmål er underordnet. Det er klart at dette 'forslag' ikke 'bestyrker børns rettigheder'. Det bestyrker alene statsmagtens hånds- og hævdsret over borgere der måtte være så uheldige at have fået børn.

Så er der denne her:

Desuden foreslår partiet, at der etableres udrykningshold af fagligt kompetente personer, der bistår børn, hvis deres forældre anholdes, indlægges eller på anden måde fjernes fra hjemmet.

Et udrykningshold? Flere kommissærer! Det er ikke bare en kommissær, næh det er en hel deling kommissærer. Bemærk at betingelsen for at disse hjælpsomme kommissærer kommer brasende er, at staten har tyranniseret børnenes forældre.

Der er mere af samme skuffe:

Ifølge SF´s udspil, skal det også være lettere for sociale myndigheder at undersøge børns trivsel, uden at det kræver forældrenes samtykke.

Uden forældrenes samtykke? Det der har intet med 'børns trivsel' at gøre. Der er alene tale om at statsmagten får bestyrket sine rettigheder til at komme brasende ind gennem hoveddøren med en hel bataljon kasketbærende kommissærer. Ve de stakkels mennesker der har været så uheldige at få børn. Børnene er statsmagtens automatiske adgangsbillet til hjemmet.

Indlægget slutter med følgende bandbulle:

Og så mener SF, at børn skal kunne sige fra til at have samvær med deres biologiske forældre, når de har udøvet vold og misbrug mod barnet.

Hvad mon ordet 'misbrug' kan dække over i denne sammnhæng? Det skulle vel ikke være hvis farmand sidder i stuen lørdag eftermiddag, kigger forbold og tænder en cigaret? Hvordan konstaterer man i øvrigt at 'børn siger fra'?

Se, det var ikke så svært at forstå, vel?

Læs om SF 'børnerettigheder' hos DR, den 2. august 2009.

(Roeg, den 2. august 2009)