Rygeforbud i Afghanistan.
Anti ryge fanatikerne har induceret den afghanske regering til at indføre rygeforbud i Afghanistan. Foreløbig er det kun på hospitaler og i offentlige bygninger. Men der er planer om at udvide forbuddet til 'restauranter' og 'beværtninger'.
Her kan jeg heldigvis henvise til personlige minder. Jeg har tilbragt en del af min barndom i Afghanistan. Jeg kan forsikre om at selv om alt hvad anti ryge fanatikerne hævder om rygning og passiv rygning skulle være sandt, så er det sidste Afghanistan har brug for, et rygeforbud. Det er fuldkommen spild af tid.
Gennemsnitslevealderen i Afghanistan er noget i stil med 40 år. Mon et rygeforbud vil bevirke at afghanerne kommer til at leve 10 år længere? Vil de så blive 50 år i gennemsnit? Det er at gøre alvorligt grin med den afghanske befolkning at lave et rygeforbud, når landet har så alvorlige problemer som det har i dag. Landet har været i kronisk borgerkrig i 30 år! Cigaretrygning er den mindste af afghanernes bekymringer.
Ikke desto mindre kender fanatikere ingen grænser. Hvis Afghanistan kan presses til et rygeforbud, så går anti rygerne ikke af vejen for det. De er bedøvende ligeglade med Afghanernes ve og vel, bare de kan få endnu en nation med på deres liste over rygeforbud.
Pudsigt nok er Afghanistan det land i verden der producerer mest opium. De fattige bønder trænger til rigdom, og opium er en værdifuld afgrøde. Derfor dyrker afghanske bønder klogeligt opium. Denne kløgtige beslutning imødegår 'civiliserede' nationer som Natos medlemmer, herunder Danmark, med bombardementer og afbrænding af afgrøderne. Der er fuldkommen skammeligt.
Forbuddet imod opium blev institutionaliseret i 1912. Millioner af uskyldige mennesker har været igennem utrolige lidelser på grund af det idiotiske forbud, som man nu åbenbart vil gentage med tobak. I stedet for den slags tåbeligheder, burde man afskaffe forbuddet imod kommerciel dyrkning, handel og brug af opium.
Bagefter skulle man arrestere alle anti ryge bureaukraterne, og sælge dem som slaver til de afghanske opiumbønder, som så kunne få arbejdskraft til at opdyrke deres opiumsmarker. For min skyld behøver bønderne ikke at fodre antirygerne. De kan arbejde sig ihjel. De vil så kunne gå i graven med den oplevelse i det mindste en gang i deres liv at have skabt rigdom.
Læs om rygeforbuddet i Afghanistan hos Reuters den 3 juli 2007.
(Roeg, den 5 juli 2007)