Forebyggelsesævl.

Den skattefinansierede propagandamaskine kværner afsted. I Politiken kan man læse at 60 % af alle sygdomme kan 'forebygges'. Nå, betyder det så at vi aldrig bliver syge? Nej, naturligvis ikke. Det betyder i heldigste fald at det tidspunkt hvor man bliver syg udskydes. Kroppen forfalder. Så de sygdomme man påfører sig gennem slid på kroppen kan ikke 'forebygges' De vil komme på et eller andet tidspunkt, fordi kroppen slider på sig selv!

Lad os sige at en person slider på sig selv, og derfor som 70 årig får en 'livsstilssygdom', som behandles, men som vedkommende dør af som 75 årig. Hvis vi nu forestiller os at denne person havde levet som sundhedsdespoterne dikterer, og som måske bevirker et lavere slid på kroppen. Så ville vedkommende have fået en anden 'ikke livsstilssygdom' som 75 årig, som vedkommende blev behandlet for, og som vedkommende døde af som 80 årig.

Hvad er forskellen på disse to scenarier? 5 års forsinkelse i 'omkostninger'. Til gengæld skal vedkommende så have folkepension i 5 år mere, fordi vedkommende lever længere. Er der sparet penge? Nej, naturligvis ikke. Faktisk er der brugt flere, på grund af den forlængede pensionsperiode. Sygehusomkostningerne er blot udskudt. De forsvinder ikke.

Forebyggelsesfjolleriet er økonomisk blålys. Det er længe siden man har regnet ud at den optimale levetid for mennesker er omkring 63 år. Det kan sundhedsdespoterne ikke lave om på. Deres befalinger er ikke andet end påskud for at kommandere rundt med borgerne. En herskende klasse af hvidkitlede facister har fået overdraget ejerskabet over borgerne. Despoterne er frie til at ødsle løs af skatteborgernes rigdom, i den sags tjeneste at erstatte borgernes egne planer, med despoternes 'sundhedsplaner'. De er frie til at lyve og bedrage, blot de kan hjernevaske borgerne til at efterleve de despotiske planer.

Læs om det i Politiken, den 17 januar 2007.



(Roeg, den 17 januar 2007)