Analyse af Doctors Study.

Doctors Study er valgt til denne analyse fordi det er en meget kendt undersøgelse. Desuden er oplysninger om dødsårsager i denne undersøgelse indsamlet meget omhyggeligt.

Undersøgelsen er startet i 1950'erne af Austin Bradford Hill og Richard Doll. Efter 1964, deltog Austin Bradford Hill ikke længere i undersøgelsen, og blev erstattet af Richard Peto.

Den første rapport udkom i 1954, og blev efterfulgt af rapporter i 1956, 1964, 1976, 1980, 1994 og 2004.

Analysen vil koncentrere sig om at betragte mortalitet i kohorter fra undersøgelserne offentliggjort i 1964, 1976, 1980 og 1994.

Alkohol og lungekræft.

Først vil analysen koncentrere sig om alkohol og lungekræft.

1964 rapporten.

Denne rapport er meget omfattende. Den blev derfor offentliggjort i to dele, i hver sin udgave af British Medical Journal. Første del af rapporten blev offentliggjort i BMJ 1964, 1, 1399 – 1410. Anden del af rapporten blev offentliggjort i BMJ, 1964, 1, 1460 – 67. Rapporten offentliggjorde resultatet efter 10 års undersøgelse.

Rapporten indeholder et virvar af tabeller som forsøger at forbinde rygning, især af cigaretter, med lungekræft.


Dødsårsag

Alle

Ikke rygere

Alle rygere

cigaret

blandet

pibe/cigar

Lungekræft

0.65

0.07

0.71

0.93

0.52

0.43

Lever cirrose

0.10

0.0

0.11

0.12

0.11

0.05

Forholdstal

6.50

-

6.45

7.75

4.73

8.60

Mortalitet

5.49

3.53

5.74

6.39

5.33

4.17


Tabel 1. Uddrag af tabel 23, side 1406. Mortalitet pr 1.000. Der er nogen variation i forholdstallet mellem mortalitet af lungekræft og lever cirrose, men for alle rygere er tallet 6,45. Lever cirrose ser ud til at være en ganske god indikator for forekomsten af lungekræft.


Rapporten noterer at der er en forbindelse mellem rygning og alkoholisme. Uddrag fra side 1465:

These two conditions [cirrhosis of liver and alcoholism] show a close association with smoking, most marked with cigarettes and particularly with the smoking of more than 25 a day. ... Several studies have shown that heavy drinkers also tend to be heavy cigarette smokers (Wynder et. al., 1956, 1957; Heath, 1958), ....”

1976 rapporten.

Denne rapport blev offentliggjort i BMJ, 1976, Bind 273, side 1525 – 36. Rapporten offentliggjorde resultatet efter 20 års undersøgelse.



Dødsårsag

rygere (5)

rygere (6)

fhv (2)

alle (1)

rygere (3)

rygere (4)

Lever cirrose

9

13

10

14

16

21

Lunge kræft

58

82

43

83

104

140

Forholdstal

6.4

6.3

4.3

5.9

6.5

6.6


Tabel 2. Alle kohorter fra tabel III og IV sorteret efter mortalitet. Mortaliteten er pr 100.000. Bemærk at forholdstallet mellem mortalitet af lungekræft og lever cirrose er omkring 6,5 uanset røgtype. For forhenværende rygere er forholdstallet 4,3. For alle deltagere er forholdstallet omkring 6. Lever cirrose er en stærk indikator for forekomsten af lungekræft.

Forklaring til rygerkategorier: rygere (5) – pibe/cigar rygere, rygere (6) – blandede rygere, fhv (2) – forhenværende rygere, alle (1) – nuværende og forhenværende rygere, rygere (3) – nuværende rygere, rygere (4) – cigaretrygere.

1994 rapporten.

Denne rapport blev offentliggjort i BMJ, 1994; Bind 309, side 901 – 911. Rapporten offentliggjorde resultatet efter 40 års undersøgelse.



Dødsårsag

Fhv cigaret rygere

Nuværende cigaret rygere

Fhv andre rygere

Nuværende andre rygere

Lever cirrose

15

32

14

16

Lungekræft

58

209

59

112

Forholdstal

3.8

6.5

4.2

7


Tabel 3. Uddrag fra tabel V. Mortalitet per 100.000. Forholdstallet mellem mortaliltet fra lungekræft og lever cirrose er omtrent det samme for rygere, uanset røgtype. Forhenværende rygere har et forholdstal på omkring 4. Lever cirrose er en stærk indikator for forekomsten af lungekræft.

Konklusion for lungekræft.

Alkohol ser ud til at være den dominerende faktor for udviklingen af lungekræft. Der er en lille effekt fra rygning. Den kan beregnes med formlen:

(Forholdstal rygning) / (forholdstal fhv rygning) x 100.0 %

Fra tabel 3 kan effekten fra rygning beregnes til at være (6,5 / 3,8) x 100.0 % = 171 % eller (7 / 4,2) x 100.0 % = 167 %.

Risikoforøgelsen for lungekræft ved rygning er således i størrelsesordenen 70 %. Det svarer til en RR på 1,7. Det er en meget beskeden effekt.

Alkohol som indikator for samlet mortalitet.

I det følgende gennemgås mortalitet fra lever cirrose og samlet mortalitet for at undersøge om alkohol er den faktor der er afgørende for den samlede mortalitet i undersøgelsen.

1976 rapporten.



Dødsårsag

Aktuelle og fhv rygere (1)

Fhv rygere (2)

Aktuelle rygere (3)

Lever cirrose

14

10

16

Mortalitet

1748

1652

1802


Tabel 4. Uddrag af tabel III, side 1527. Mortaliltet per 100.000. Lever cirrose brugt som nøgletal for alkoholforbrug er en stærk indikator for forøget mortalitet.


Dødsårsag

Cigaret rygere (4)

Pibe/cigar rygere (5)

Blandede rygere (6)

Lever cirrose

21

9

13

Mortalitet

2154

1434

1591


Tabel 5. Uddrag af tabel IV, side 1529. Mortaliltet per 100.000. Lever cirrose brugt som nøgletal for alkoholforbrug er en stærk indikator for forøget mortalitet.


Dødsårsag

rygere (5)

fhv (2)

rygere (6)

alle (1)

rygere (3)

rygere (4)

Lever cirrose

9

10

13

14

16

21

Mortalitet

1434

1652

1591

1748

1802

2145


Tabel 6. Alle kohorter fra tabel III og IV, sorteret efter forekomst af lever cirrose. Lever cirrose brugt som nøgletal for alkoholforbrug er en stærk indikator for forøget mortalitet.

1994 rapporten.



Dødsårsag

Fhv cigaret rygere

Nuværende cigaret rygere

Fhv andre rygere

Nuværende andre rygere

Lever cirrose

15

32

14

16

Mortalitet

2113

3038

2078

2130



Tabel 7. Uddrag af Tabel V. Mortaliltet per 100.000. Lever cirrose brugt som nøgletal for alkoholforbrug er en stærk indikator for forøget mortalitet.

Grafisk presentation.




Figur 1. Tallene fra Tabel 6 og 7 presenteret grafisk. Man ser at der er en klar sammenhæng mellem forekomst af lever cirrose og overordnet mortalitet. Lever cirrose er en bedre indikator for mortalitet end rygestatus. Oplysningerne stammer fra 1976 og 1994 rapporterne.

Kontrol med 1980 undersøgelsen.

I 1980 offentliggjordes en undersøgelse af de kvindelige lægers rygevaner. Undersøgelsen offentliggjordes i BMJ, 1980, Bind 280, side 967 – 71.

Dødsårsag

Aldrig rygere

Fhv rygere

1-14 rygere

15-24 rygere

25 + rygere

Lungekræft

7

23

9

45

208

Lever cirrose

2

11

0

22

15

Mortalitet

921

898

866

1426

1529

Emfysem

2

10

21

57

64

Dødsfald

(554)

(184)

(152)

(135)

(65)



Tabel 8. Uddrag af tabel III, side 969. Mortaliltet per 100.000. Lever cirrose er en betydeligt bedre indikator for overordnet mortalitet og forekomst af lungekræft end rygning.

Kohorten af cigaretrygere der ryger mellem 1 og 14 cigaretter om dagen er bemærkelsesværdig. Forklaringen på at denne kohorte af rygere klarer sig godt er at der er et meget beskedent forbrug af alkohol blandt disse rygere. Der er ingen mortaliltet fra lever cirrose. Denne kohorte af rygere er den kohorte i hele undersøgelsen der har den laveste mortaliltet. Det fortæller noget om hvor stærk en dræber alkohol er.

Tallene fra 1980 undersøgelsen bekræfter at alkohol er den afgørende faktor for overordnet mortalitet og forekomst af lungekræft.

Lungeemfysem.

Inspektion af mortaliteten fra lungeemfysem i 1980 undersøgelsen fortæller at lungeemfysem er den betydeligste sygdom som rygning kan forårsage. Nøje betragtning afslører imidlertid at alkohol også må være en faktor for udviklingen af denne sygdom, hvilket ses blandt de der ryger mellem 15 og 24 cigaretter samt de der ryger 25 eller flere cigaretter om dagen. Hvor stærk effekten er fra alkohol er svær at bedømme, men den ser ud til at være af samme størrelsesordenen som for rygning.

I øvrigt er lungeemfysem en sygdom der er genetisk betinget. Rygning forårsager ikke denne sygdom, men accellerer det forfald i lungerne som sygdommen giver anledning til.

Fantomeffekten fra alkohol.

Den tilsyneladende dose respons fra rygning eksemplificeres med resultater fra 1994 rapporten.



Figur 2. Uddrag af tabel V. Dette er en tilsyneladende effekt fra rygning. I realiteten er det skyggebilledet af alkoholdrikkeres rygevaner.

Estimat af riskoen for lungekræft ved alkoholforbrug.

Ud fra 1994 undersøgelsen kan man estimere risikoforøgelsen for lungekræft ved alkoholforbrug. I tabel III fremstilles det som om RR for lungekræft og rygning er 19,5, dvs en risikoforøgelse på 1950 %. Det er naturligvis den kombinerede effekt af rygning og drikkeri der måles. Risikoen for alkohol alene kan da bestemmes af formlen:

RR Alkohol = RR rygning og alkohol / RR rygning = (19,5 ) / (1,7) = 11,5 dvs. 1150 %

Samlet konklusion.

Rygeundersøgelsen Doctors Study er et stykke tryllevidenskab som måler på rygning og registrerer de skadelig effekter af alkoholdrikkeri. Effekterne af alkoholdrikkeri tilskrives fejlagtigt rygning. Der er en beskeden effekt fra rygning, som kan ses på lungekræft. Der er også en effekt fra rygning på lungeemfysem. Det er i øvrigt uklart om rygning i sig selv forårsager kræft.