Andre betragtninger.

Andre kilder kan bruges til at kontrollere og illustrere at der er alkohol der er hovedkilden til lungekræft.

En kinesisk undersøgelse.

Denne undersøgelse (http://carcin.oxfordjournals.org/cgi/content/full/25/11/2177) af lungekræft partienter i Xuan Wei provinsen i Kina har ramt den korrekte risikoforøgelse for lungekræft ved rygning. Der er tale om en arbejdsmiljøbetinget undersøgelse, hvor interessenterne forsøger at spekulere at kulrøg skulle være en kilde til lungekræft. Under afsnittet “Results” ses at for mænd er risikoforøgelsen for lungekræft ved rygning korrekt bestemt til at være 1,69, dvs. en risikoforøgelse på ca. 70 %.

Undersøgelsen er offentliggjort i juli 2004.

Britisk arbejdsmiljø rapport.

Af denne britiske arbejdsmiljø rapport ( http://www.hazards.org/cancer/hsecriticism.htm ) fremgår det helt tydeligt at rygning ikke er nogen væsentlig kilde til lungekræft. Under afsnit 18 fremgår det at arbejdsmiljø forskerne har etableret risikoen for lungekræft ved rygning til 71 %. Det er altså kendt i flere kredse at rygning medfører en meget beskeden risiko for lungekræft, i størrelsesordenen 70 %.

Rapporten er offentliggjort i juni 2007.

Den negative dose respons for rygning og mortalitet.

Det er kendt i lukkede kredse at der er en besynderlig effekt i rygerundersøgelserne blandt dem der ryger mange cigaretter, mere end ca 30 – 40 cigaretter om dagen. I kohorter meget meget højt cigaretforbrug falder risikoen for lungekræft og dødeligheden. Forskere der er meget optaget af at dæmonisere rygning maskerer dette ved at lave en øvre grænse for rygning ved mere end 25 cigaretter om dagen. Dermed kan de skjule den besynderlige inverse effekt ved højt cigaretforbrug.

Det hænger sammen med at alkoholister har et 'favorit' forbrug af cigaretter, typisk med et maksimum ved 30 cigaretter om dagen. Det er noget man normalt ikke kan se i de fleste rygerundersøgelser. Men der er undtagelser fra denne regel. En sjælden gang i mellem dukker denne besynderlige inverse effekt op. Her skal henvises til en norsk undersøgelse der blev offentliggjort i tidsskriftet Tobacco Control i år 2005 ( http://tobaccocontrol.bmj.com/cgi/content/full/14/5/315?ijkey=1dbe89423f819c1e7205860d195c753ae06aa8a4 ).

Fra tabel 2 i undersøgelsen kan man for de kvindelige rygere studere denne inverse effekt.

Figur 1. Uddrag af undersøgelsens tabel 2. Mortalitet angivet pr 100.000. Fantomeffekten fra alkohol aftager ved højere cigaretforbrug. De kvindelige alkoholdrikkere i denne norske undersøgelse foretrækker at ryge mellem 20 og 24 cigaretter om dagen.

En læges observationer.

Læger har mange meninger om hvad man skal og ikke skal. En Dr de Winter har oprettet sit eget site. Han har gjort visse observationer om rygning og alkohol. Fra afsnittet om alkohol ( http://www.dew-health.org/html/alcohol___cancer.html ) stammer dette citat:

“The rates of lung cancer and laryngeal cancer in smoking drinkers, however, differ dramatically from those seen in non-drinking smokers; alcohol alone, therefore, may play the more significant role at this particular site.”

Det er meget let at afklare om alkohol eller rygning spiller den væsentligste rolle. Simpel inspektion af sammenhængen mellem alkoholforbrug og lungekræft på nationalt plan viser at alkohol er den dominerende faktor.

Opklaringen af inhalations mysteriet.

Den første undersøgelse som Austin Bradford Hill og Richard Doll lavede om rygning og lungekræft var en såkaldt case-kontrol undersøgelse. Den blev offentliggjort i 1950, i British Medical Journal, BMJ, 1950, Bind 221, side 739-748. Herfra stammer en af de observationer som er blevet genstand for utallige stridigheder og spekulationer. Det er følgende citat, fra side 746:

“In fact, whether the patient inhaled [tobacco smoke] or not did not seem to make any difference.”

Altså, det havde tilsyneladende ikke nogen betydning for patienternes tilbøjelighed til at få lungekræft, om de indhalerede tobaksrøg eller ej. Forklaringen er naturligvis at det er alkohol der er den dominerende faktor for lungekræft. Derfor spiller det ingen praktisk rolle om man inhalerer tobaksrøg eller ej.

Forklaring på MRFIT undersøgelsen.

Der er nogle få undersøgelser som peger på at ophør af rygning ikke resulterer i nogen målbar helbredsgevinst. En sådan undersøgelse er MRFIT undersøgelsen ( http://jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/248/12/1465?ijkey=774236c019225b9c4ae342eb40b03f34f4788ed6&keytype2=tf_ipsecsha ), der blev offentliggjort i 1982. Forfatterne til rapporten er tydeligvis forundrede over resultatet.

I undersøgelsen var der to grupper midaldrende mænd. Den ene var test gruppe den anden var kontrol gruppe. Test gruppen fik systematisk rådgivning om rygeophør og en række kostmæssige råd. Efter syv års forløb, viste undersøgelsen ingen effekt. Der var lidt variation i dødsårsagerne mellem de to grupper. Test gruppen havde højere mortalitet end kontrol gruppen!

Forklaringen er den enkle at rygning er for beskeden en helbredsrisiko til at kunne måles. Rygerundersøgelserne måler effekten af alkohol. Alkohol indgik ikke i MRFIT undersøgelsen, derfor kom der intet resultat ud af undersøgelsen.

Hvis man laver en undersøgelse svarende til MRFIT undersøgelsen, men udelukkende koncentrerer sig om at test gruppens medlemmer skal ophøre med at drikke alkohol, så vil resultatet være overbevisende. Formodentlig vil blot fem års forløb være nok til at dokumentere en stærk effekt af alkohol abstinens.

Konklusion.

Andre kilder end rygeundersøgelser antyder at rygning ikke kan være en væsentlig kilde til lungekræft. Pudsigheder fra rygerundersøgelser kan meget let forklares med alkoholforbrug.